Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5

Oprettet: 26. september 2024
Svarnummer:
789

Indsendt af

Kasper Magnussen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Linjeføring, vibrationer og støj.

Vi vil gerne præcist have at vide hvor linjeføringen kommer til at gå, hvor bred bliver den og hvor dybt ligger den? Hvad er den præcise rute? 

Vi kan se i høringsmaterialet at den formentligt kommer til at ligge under vores hus (prøvestens alle 10).

Det må forventes at faktorer som dybde, bredde og rute kommer til at have indflydelse på hvor mange gener der kan komme i både driftsfasen og anlægsfasen.

Kort og beskrivelser i høringsmaterialet er meget upræcist i den henseende. 

Da der er mange gener for beboere over M3 linjen, er vi urolige for konsekvenserne i driftsfasen hos os og vores naboer, dette gælder både for vibrationer og støj.

 

Lastbiltrafik i anlægsfasen.

Det fremstår meget uklart hvor lastbiler fra byggeriet af Amager Syd kommer til at køre. Et kort i høringsmaterialet viser at de vil køre ad Kastrupvej og ned ad Øresundsvej, det vil sige at der ved lergravsparken kommer dobbelt lastbiltrafik altså både fra anlæg ved lergravsparken og anlæg ved Amager syd. 

Dette virker meget uhensigtsmæssigt.