Høringssvar vedrørende Tingbjerg tillæg 1 - lokalplanforslag

Oprettet: 19. juni 2024
Svarnummer:
187

Indsendt af

Jean Thierry

Virksomhed / organisation

Beboerbevægelsen i fsb, tidligere medlem af begge forhandlingsdelegationer der aldrig nåede at forhandle

Postnr.

2400

By

Kbh NV

Høringssvar

Det burde ikke kunne lade sig gøre at vores boligforening, fsb, er med til at ønske en lokalplan, hvor de fineste boliger i fsb nedrives, nemlig de 42 handicapegnede rækkehuse på Langhusvej i Tingbjerg, da det er vedtaget i vores højeste myndighed, at vi skal arbejde for at bevare dem.

 

Godt nok stod der i beretningen i maj 2024 i to dele at dette var umuligt, men det er faktuelt forkert.

Der findes en række gode muligheder for at opfylde lovens krav og udviklingsplanen, men de blev skudt ned af fsb s administration i et brev til kommunen allerede i februar 2023.

 

Udviklingsplanen er overraskende fleksibelt skrevet, formodentlig fordi det skuille udnyttes af andre end os der vil bevare rækkehusene, men det kan vi også.

 

Vedtagelsen i maj 2022 kom i forlængelse af det demokratiske forår i fsb, som blev udløst af Blågårdssagen, hvor de fleste medlemmer af organisationsbestyrelsen blev stemt ud eller direkte væltet af repræsentantskabet, fordi de insisterede på at smide tre familier i fsb afdelingen Blågården ud af deres hjem.

Foråret varede egentlig fra august 2021 til maj 2022.

Derefter satte vinteren ind fra juni 2022, hvor det gamle regimes folk inkl. en enkelt ny satte sig tilbage på magten, og skridt for skridt trængte os andre ud. Vores arbejde for at virkeliggøre beslutningen om, at fsb skal arbejde for at bevare rækkehusene og de andres arbejde for at finde stopklodser og få stoppet arbejdet har præget fsb siden. For eksempel da formand og næstformand allerede i april 2023 foreslog at stoppe arbejdet for at bevare rækkehusene på Langhusvej.

Nedrivning af de 42 handicapegnede rækkehuse på Langhusvej bryder med flere af kommunens normale ønsker og hensigter.

Københavnerprincippet om at der ikke nedrives almene boliger i udviklingsplaner for (i dette tilfælde tidligere) hårdt listede boligområder. Hvilket udviklingsplanen i øvrigt heller ikke kræver.

Princippet om i videst muligt omfang at bevare og renovere bygninger i stedet for at rive ned og bygge nyt. Denne hensigt er slået yderligere fast siden udviklingsplanen blev vedtaget i 2019.