Oprettet: 15. maj 2024
Svarnummer:
44

Indsendt af

Henriette

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Som mor til et kommende skolebarn bekymrer det mig, at man vælger at ændre distriktsområdet for Nordøstamager Skole med så kort varsel. Vi har netop valgt en børnehave af hensyn til, at vores datter kan følges med sine kammerater ved senere overgang til skole.

Den såkaldte byudvikling som der refereres til som årsag til distriktsændring hænger ikke sammen med KK egen statusrapport der antager, at der fra 2022 til 2032 forventes en kraftig stigning på 58 procent i antallet af borgere over 80 år. mens tilvæksten af 0 til 17­årige vil være nogenlunde stabil frem mod 2032. Dermed ser jeg ikke incitamentet til at ændre på skoledistriktet for Nordøstamager Skole. Ligeledes har der siden 2021 været en negativ nettotilflytningen fra andre kommuner til København samtidig men en øget fraflytning til andre kommuner. Særligt ses der en markant fraflytning i aldersgruppen 0-14 år og 28-50 år. Såfremt kommunen ønsker at gå videre med ændring af skoledistriktet for Nordøstamager Skole kan I notere yderligere stigning i fraflytning fra kommunen herfra.