Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Distriktsændringer for skoleåret 2025/2026
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Høringssvar på forslag om Distriktsændringer for skoleåret 2025-26 af 3. april 2024
Med henvisning til høring om forslag til ændring af skoledistrikt fra Brønshøj til Kirkebjerg/Bellahøj Skole vil undertegnede hermed på det kraftigste anbefale, at Børne- og Ungdomsudvalgets forslag om at flytte rode 277 fra Brønshøj Skole til Kirkrbjerg/Bellahøj Skole frafaldes.
Vi henviser for det første til, at Borgerrepræsentationen for ganske kort tid siden i august 2022 besluttede at afvise at flytte rode 277, og nu er forslaget igen dukket op med en løsning om at flytte vores børn til Kirkebjerg Skole som ligger 2,3km væk i Vanløse.
Forslaget vil rent konkret for os som familier betyde, at vores børn ikke vil gå på den samme skole som lokalkvarterets øvrige børn. Dette er dybt beklageligt ud fra et ønske om, at vi gerne vil sikre vores børn de bedste forudsætninger for gode sociale relationer til kvarterets øvrige børn, og det betyder også at vi som familie kan have svært ved at få logistikken til at gå op. Vi har som familie bosat og her 2 min fra Brønshøj skole (i 2021) for at have let adgang til skole for vores mindste der skal starte i 2026. Vi har allerede et barn på en anden skole af private årsager, så det vil ikke hænge sammen for os praktisk. På sigt vil vores barn først om meget lang tid selv kunne komme hjem, da der er mange store veje m.m. der skal krydses og 2,3km er langt for et barn.
Det forringer også værdien af vores huse i området, som netop er plukket ud (selvom vi vitterligt ligger lige op af skolen), da alle børnefamilier ønsker skoledistrikt tæt på deres huse, så man kan have venner tæt på og have socialt samvær med dem man bor i nærområdet med.
Jeg forstår der skal findes en løsning, men at smide vores lille rude rundt til forskellige skoler længere væk, er meget kortsigtet og virker desperat. Igen vil jeg forslå at hæve niveauet på de skoler som fx. Bellahøj skole, der tidligere har haft masser af tilslutning pga. Idræt m.m. Eller finde ruder der er tættere på skolerne, så det giver mening geografisk at komme let til og fra skole, at have sine venner tæt på og hvor man kan arbejde med at udligne sammensætningen i skolerne, der må være brug for, mens men også forbedrer skolernes ry.
Jeg håber at se et bedre forslag som ikke kun plukker vores rude ud og flytter den til anden skolen, men er større plan om hvordan det kan løses uden vi bliver frataget vores mulighed for at gå på den skole som er tæt på og som vi er tilflyttet Brønshøj pga.
På vegne af vores familie og andre børnefamilier i samme uheldige situation, Engelholmvej 15,
Rie Teglberg Jensen