Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Kalvebod Brygge Vest II tillæg 2 - lokalplanforslag
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
Lokalplanforslag
Hent forslag til tillæg 2 til lokalplan 551 Kalvebod Brygge Vest II som PDF (7,8 mb)
Teknik- og Miljøudvalget har den 22. april 2024 besluttet at offentliggøre lokalplanforslaget. I referatet fra mødet kan du læse:
- Forvaltningens indstilling til politikerne og deres beslutning
- Bilag: Overblik over den politiske behandling, lokalplanforslag, faktaark, parkering, træer, bæredygtighed, lokaludvalgets indledende høringsvar, det grønne strøg.
Find referater fra Borgerrepræsentationen og udvalgene her.
Lokalplanforslaget blev offentliggjort på Plandata.dk den 12. juni 2024.
Borgermøde
Find information om borgermødet onsdag den 28. august 2024.
Her kan du se materialet
I høringsperioden kan du se et print af lokalplanforslaget og referatet af den politiske behandling i:
- Teknik- og Miljøforvaltningens reception, Njalsgade 13, 2300 København S
- Hovedbiblioteket, Krystalgade 15, 1172 København K
Der er ikke udarbejdet miljørapport
Kommunen vurderer, at planforslaget ikke medfører, at der skal udarbejdes en miljørapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 4 af 1. januar 2023). Baggrunden for vurderingen er nærmere beskrevet i planforslaget.
Indtil 4 uger fra offentliggørelsesdatoen kan du klage over afgørelsen om miljøvurdering. Du kan læse mere om, hvordan du klager i klagevejledningen.