Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 26. april 2024
Svarnummer:
9

Indsendt af

Andreas Nielsen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

De to løsninger de skitseres er ikke hensigtsmæssige og forvaltningen anbefaler dem ikke, hvilket fremgår af tidligere drøftelser af samme emne. Det forhold, at der nu stilles to løsninger op, giver indtryk af at der skal vælges en af disse løsninger, hvilket ikke er rimeligt, hvis ingen af løsningerne er hensigtsmæssige.

I forbindelse med tidligere drøftelser (2022) af samme problematik har forvaltningen selv bemærket, at "distriktsændringen ikke lever op til principperne for mindste indgriben og kapacitetsbehov. Med den nuværende befolkningsprognose forventes det, at Brønshøj Skole uden ændring af distriktet igen vil komme ned på optag af fire 0. klasser fra 2024/25. Skolen vil derved kun overskride dens fastsatte kapacitet ved næste skoleindskrivning. Det ekstra antal klasser skal i stedet håndteres via en klassesammenlægning på de senere årgange eller ved kapacitetsafhjælpende foranstaltninger."

Det er uklart hvad der har ændret sig siden, forvaltningen i 2022-2023 vurderede, at der ikke var behov for at ændre distrikterne. I den aktuelle høring har forvaltningen ikke forholdt sig til situationen.

De samme hensyn bør fortsat gøre sig gældende.

1: Ingen af de to foreslåede distriktsændringer lever op til principperne for mindste indgriben og kapacitetsbehov

2: Med den nuværende befolkningsprognose forventes det ifølge Forvaltningen, at Brønshøj Skole uden ændring af distriktet igen vil komme ned på optag af fire 0. klasser fra 2024/25. Skolen vil derved kun overskride dens fastsatte kapacitet ved næste skoleindskrivning. Det ekstra antal klasser skal i stedet håndteres via en klassesammenlægning på de senere årgange eller ved kapacitetsafhjælpende foranstaltninger.

3: Løsningen med Rode 256 fremstår helt uhensigtsmæssig af sikkerhedsmæssige årsager. Det bekræftes af forvaltningen at forslaget til Bellahøj Skole er mere hensigtsmæssigt ift. trafiksikkerhed. Skolevejen er langt dårligere og langt mere usikker end for Rode 277. Slotsherrensvej er en vej med meget hurtig og tung trafik. Forholdene på Slotsherrensvej er så dårlige, at det aktuelt ikke er muligt at have en skolepatrulje på vejen.

4: Rode 256 løsningen vil ifølge Forvaltningen ikke have samme positive indvirkning på skolernes socioøkonomi.