Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Kirsebærhaven Nord - lokalplan 632 og kommuneplantillæg nr. 24
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Hej.
Det glæder mig at der er mulighed for at blive hørt - jeg vil fortryde resten af mit liv hvis jeg ikke forsøger at råbe op.
Jeg beklager på forhånd at jeg kommer lidt dybere omkring så jeg kan bruge svaret til andre rette instanser
Jeg er nemlig meget frustreret og berørt af de tiltag der bliver taget i vores område.
Jeg har boet i den samme bolig siden 1997 så jeg har et rigtig godt indblik i hvad der har været forgået i årenes løb.
Min drøm var fra starten at finde en bolig hvor jeg kunne blive boende så mine børn ville vokse op, gå i institution og skole det samme sted da det jo ikke er sjovt/sundt at flytte rundt i sin barndom.
Godt nok har vi gennemgået den ene renovering efter den anden, så helt nemt har det ikke været, det var hårdt.
Det startede med nye vinduer (hold da op et arbejde og en masse støv i den forbindelse) men det hele værd. Så fik vi nyt køkken for egen regning med afbetaling over 20 år (det sidste afdrag er lige om hjørnet) Så fik vi nye hoveddøre (også det hele værd) Så fik pladsen (byggeren) en kæmpe renovering, hvor en kunster lavede et gedint robust og unik kunstværk i form af dragen der skærmede pladsen af, der kom nye gynger, legeplads, boldbane, bænke, asfalt og en ny smuk grussti langs Margrethekirken – stien var det sidste der blev lavet - hvilket kun er ca. 3 år siden – hele projektet har stået på i 15 år i alt! - og nu river man virkelig bare det hele ned til grunden !??
Har københavns kommune bare alt for mange penge ? Skal der et eller andet sted skabes arbejde til andre og så skal det gå ud over vores område, samt den store gene det er for os der bor her.
Jeg har også set en mand fra Teknik og - Miljøforvaltningen være her og måle på støjmuren ud til den meget trafikeret, og meget støjende folehavevej. Jeg talte med, manden der kunne informere mig om at man tænker at fjerne støjmuren igen. !?
Jeg var i TV2 lorry i sin tid da vi kæmpede for at få støjmuren da det ellers næsten var ulideligt for mig og mine børn at bo i den daglige støj..- Yes, Vi fik muren og den reducerede støjen helt markant – jeg ved at det kostede mere end 5 millioner kr at etablere støjmuren, og den virker stadig helt eminent!
Hvordan kan man bare være så ligeglad med hvad københavnernes penge går til? Man vælger jo at ødelægge noget som virker optimalt og stadig har mange år foran sig, som både pladsen havde, og som det gamle plejehjem og støjmuren har.
Men man kan da altid pynte lidt mere på det hele, med grønne planter, udsmykning mm. - hvilket kun er et lille greb i lommen i forhold til de planer der bliver lagt op til fra folk der ikke selv bor her, og ikke selv skal betale. Det ville være en kæmpe glæde for os der bor her. Hvorfor ødelægge noget der virker og har været mega dyrt ?
Dette gælder også for det gamle plejehjem – en vildt dejlig og pæn bygning der vil virke helt optimalt for senior, studerende og tilgængelighedsboliger.
Men man vil rive hele den brugbare bygning ned ??
Bare fordi den ikke lever op til reglerne for plejehjem i dag, så kan den godt bruges til noget andet godt og ret så vigtigt.
Det må være muligt at tænke ud af boksen, tænke bæredygtigt, økonomisk og smart.
I alle de år jeg har boet her, har det været en hel del stressende pga af alle de renoveringer, og der har været meget ekstra arbejde for mig i de forbindelser - men jeg har bidt det i mig for den gode sags tjeneste - MEN nu tager det overhånd!
Jeg har sådan set frem til at få den fornødne ro i livet - alle årene er gået med at opbygge denne faste base og fundament for mig og min familie. Det er en af de vigtigste ting i livet - og det er altså ikke bare noget man lige gør.
Nu kan jeg forstå at alt mit hårde arbejde har været helt forgæves da kommunen pludselig ønsker at lave min bolig om til en tilgængelighedsbolig med ingen omtanke på de konsekvenser det må have for mig og alle de andre berørte !
Vores boliger er helt perfekte som de er, og alt virker som det skal, de har ligeledes en perfekt størrelse (lige de størrelser der er størst mangel på i kbh.)
Jeg forstår det ikke – Jeg er dybt frustreret og har mistet pusten.
Bare at skulle besvare dette brev har været svært at finde tid og overskud til. Vi bliver jaget rundt i manegen her i folehaven.
Der er møder konstant og selvom jeg har været mødt op, er jeg ikke på nogen måder blevet hørt.
Det er meget hårdt at blive truet på sit fundament og mange er allerede gået psykisk ned.- det er også meget hårdt at leve i renovering og vi har efterhånden taget vores tørn her i området.
Jeg appellere til at I tænker jer rigtig godt om, forvalter borgenes penge på en god måde, tænker smart i den gode sags tjeneste, og tager hensyn til privatlivets fred. Tak.
De bedste hilsner
Maj-Britt