Høringssvar vedrørende Hamletsgade - revideret lokalplanforslag

Oprettet: 22. november 2023
Svarnummer:
89

Indsendt af

Henrik Døssing

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Nærværende høringssvar vedrører primært indsigelse mod, at indkørsel til Holger Pedersen grunden  placeres mod Nannasgade som angivet i lokalplansforslaget.

Nannasgade er i øjeblikket en skolevej, der benyttes af mange skolebørn som sikker passage til og fra skole. Ydermere er der iht. §1 i gældende lokalplan nr. 190 angivet, at lokalplanen skal muliggøre, at Nannasgade kan nedlægges som vej og anlægges som friareal til bebyggelsen med en offentlig passage over arealet og med en plads foran Kingos Kirke. Denne mulighed bør ikke forringes ved eventuelt nyt byggeri på Holger Pedersen grunden.

Såfremt man etablerer indkørsel (for Holger Pedersen grunden) mod Nannasgade vil en lukning af vestlig ende af Nannasgade (iht. §1 i gældende plan nr. 190 ) øge biltrafikken på den resterende del af Nannasgade og denne sideveje.

Den anbefales derfor, at indkørsel til Holger Pedersen grunden flyttes til Hamletsgade, hvor der i forvejen er meget biltrafik. Derved kan man i større omfang sikre, at Hamletsgade forbliver en relativt stille gade, hvor skolebørn kan færdes sikkert.

Ydermere vil flytning af indkørsel væk fra Nannasgade tilgodese Kingos Kirke, der er placeret i vestlig ende af Nannasgade, fordi området foran kirken hermed bliver mere friholdt for biltrafik.

Desuden opfordres til, at vestlig ende af Nannasgade lukkes for biltrafik og oprettes som grønt friareal som angivet i gældende lokalplan nr. 190.