Høringssvar vedrørende Hamletsgade - revideret lokalplanforslag

Oprettet: 21. november 2023
Svarnummer:
60

Indsendt af

Mads Roth

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Som så mange andre er jeg stærkt imod dette byggeprojekt. For det første på grund af den manglende forståelse for bevaringen af det arkitektoniske udtryk og formidlingen af den kulturhistoriske værdi, som præger den gamle tekstilhal, som man tydeligvis ikke er interesseret i at bevare i denne plan. Dernæst den totalt uforståelige cocktail af ambitionen om at bygge så meget ekstra erhverv i et så tætbefolket område og tilmed øge trafik- og parkeringsbelastning ved en skolevej. Slutteligt vil den foreslåede nye ændring i denne lokalplan betyde, at det højt skattede og meget benyttede gård- og haveareal som vores andelsforening deler med beboere i bygningen Tagensvej 89 - 91 i hele efteråret vil blive henlagt i mørke i netop den tid på døgnet, hvor langt de fleste mennesker kommer hjem fra arbejde og derfor netop benytter. På så mange punkter virker denne plan ikke udviklet med tanke på områdets nuværende beboere og deres behov og ønsker men derimod snarere ud fra en bygherres grådige ambitioner.