Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Oprettet: 29. september 2023
Svarnummer:
141

Indsendt af

Hans Henrik Schmidt

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg er blevet opmærksom på, at ATP har igangsat et projekt, hvor de planlægger at bygge på en af byens eksisterende og meget brugte grønne åndehuller på Sturlasgade på Islands Brygge. Det mener jeg står i stærk kontrast til den nye kommuneplansstrategi. En plan der ellers også tydeligt og med store fine ord beskrives på plakaterne i den ny-etablerede lille fælles “have” bag busstoppestedet på Kigkurren.

 

Kommuneplanstrategi 2023 peger netop på, at København skal være en by med rekreative åndehuller, bynatur, klimasikring og udvikling med respekt for byens sjæl. 

 

ATP påtænker at bygge i seks etager på nabogrunden til Børnehuset Bryggen, hvilket er bekymrende af flere grunde. 1) En seks etagers bygning vil i høj grad lukke børnehavens legeplads inde og lukke af for lys og oplevelsen af en åben legeplads, og dermed forringe børnenes trivsel. 2) Grunden meget forurenet, og det vil kræve en større oprensning, som enten skal ske med børnene ved siden af eller vil kræve en genhusning af børnehaven. Begge dele er yderst uhensigtsmæssige for børnenes trivsel, tryghed og sundhed. 

 

 

Idag bruges grunden som rekreativt område for bydelens børn og voksne, som blandt andet lufter hunde, leger og træner på græsplænen. 

Netop ift hundeluftning, vil fjernelse af de grønne pletter lægge endnu mere press på de tilbageværende grønne områder, der har betydning for antallet af bakterier der uundgåeligt forefindes jo flere hunde der besøger samme område, og igen vil dette have betydning for de børn og mennesker der færdes dér.

 

Samtidig har lokaludvalget et ønske om at oprette en grøn kile med afsæt i Kigkurren, Snorresgade og Sturlasgade. Som jeg ser der, matcher det ønske i langt højere grad indholdet i den nye kommuneplansstrategi, og står i direkte kontrast til ATPs byggeplaner.

 

Den grønne kile vil dertil forbedre de trafikale forhold i området, hvor brede veje lige nu fremmer hurtigere kørsel, og en ustruktureret parkeringsplads på Kigkurren skaber forvirring og jævnlige uheld. Samtidig hænger den grønne kile godt sammen med det projekt om skybrudssikring i Sturlasgade, som kommunen arbejder på.

Jeg bakker derfor i høj grad op om lokaludvalgets ønske om den grønne kile, alt imens at jeg er yderst bekymret for konsekvenserne af en realisering af ATPs byggeprojekt.