Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Større klima- og miljøbelastning i fremtidens København. Kommentar til Strategiplan for Københavns kommune

Københavns kommune har formuleret en ny strategiplan for den fremtidige udvikling af byen. At formulere langsigtede planer for byudviklingen er nødvendigt, men indholdet af den nye plan desværre meget problematisk.

Planen mangler ikke fine ord. ”København er en af verdens bedste byer at bo og leve i, en drivkraft i den grønne omstilling, inspiration for andre storbyer i verden, fortrop i klimakampen og rammen om et godt københavnerliv”. Gid det var så vel. Desværre har de senere års udvikling i byen i høj grad bidraget til at ændre på den situation, og København er nu klart blevet overhalet af mange andre byer som fortrop for den grønne omstilling og en menneskevenlig by med høj livskvalitet. Den fremlagte strategiplan vil forværre den udvikling.

Man kalder strategien ”Fremtidens klimavenlige hovedstad”, men indholdet er alt andet end klimavenligt. Det handler om at fortætte byen med mere byggeri, flere motorveje og flere fly. Intet af dette bidrager til at sænke byens klimabelastning. Og det på et tidspunkt, hvor videnskaben klart igennem mange år har dokumenteret, at truslen om et ændret klima er ved at undergrave vores eksistensgrundlag, og politikerne har meldt ud, at byen ikke kan overholde fremlagte (og højt profilerede) mål om reduceret klimabelastning i 2025.

I de seneste 10-20 år er der sket mange positive ting i udviklingen af København med flere cykelstier, nye pladser mm. Men samtidig har politikerne på rådhuset insisteret på at ”fortætte” byen med en voldsom byggeaktivitet (den højeste siden 2. verdenskrig). En lang række uskønne højhuse (Carlsberg byen. Området v. Islands Brygge, tårne på postgrunden, Kaktus tårne mm.) skæmmer nu byen, der ellers netop har haft som sit attraktive særkende at være en by med lave huse, og hvor det i stedet var de smukke tårne på rådhuset, byens kirker mm., som udgjorde dens profil. Et af de mest grelle eksempler er Njalstårnet i Njalsgade. En grundig undersøgelse afslørede for flere år siden, at fundamentet for hele højhuset var helt utilstrækkeligt. Byggeriet er derfor gået i stå, men den halvfærdige bygning blevet stående som en slags skræmmebillede på en fejlslagen byudvikling.

Over det meste af byen er denne massive ”fortætning” i gang. Åbne pladser og områder fyldes op med nye bygninger og de mørke baggårde er tilbage. Sammenhængende bebyggelser er en sjældenhed. De enkelte matrikler udstykkes til forskellige bygherrer, hvorefter lavt rækkehusbyggeri senere får ødelagt udsigt og lys af højere bygninger.

Grønne områder som Amager Fælled og Lærkesletten skal bebygges såvel som det specielle miljø ”med kant” i Fiskerhavnen. Det populære madmarked på Papirøen blev erstattet af dyre, voldsomme luksusboliger, heraf en del uden bopælspligt (senest solgt for over 50 mill. kr.).

Den hektiske byggeaktivitet baserer sig på tre fejlagtige myter: 1. at der fortsat strømmer ca. 10.000 mennesker til København hvert år 2. at man kun kan få billigere boliger ved at blive ved at bygge  3. at det er bæredygtigt at bygge højhuse.

Faktum er, at København i de senere år præges af en større fraflytning end tilflytning. Børnefamilierne er for længst på vej ud af byen. Og fortsætter den nuværende udvikling vil den tendens forstærkes. Desuden påvirker politikerne selv tilflytningen ved anlæggelse af uddannelses- og arbejdspladser. Det er ikke en naturlov med en fortsat evig tilstrømning.

Den voldsomme byggeaktivitet de seneste mange år har ikke medført flere billige boliger. Der er derimod bygget mange boliger til dem med høje indkomster. Manglende bopælspligt presser priserne helt i top. Nybyggeri medfører stor klimabelastning. I stedet for nybygning skal der derfor værnes langt mere om eksisterende bygninger.

Der skaffes mange nye boliger f.eks. ved at forlange bopælspligt. Pt. står 5000 boliger tomme, og der bygges pt. 7.400 boliger uden bopælspligt. Man kan desuden indskrænke Airbnb, som lægger beslag på mange boliger (da corona indtraf kom der pludselig mange små lejligheder på markedet), forbyde flere hotellejligheder, som står tomme og ikke gavner byens borgere, gøre det lettere for flere at dele store lejligheder, udnytte tagetager til klubværelser mm. Begrænse masseturismen fx ved forbud imod store krydstogtskibe og færre fly vil også gavne.

Hvad angår påstanden om, at højhuse er mere bæredygtige, så er det er forkert fortolkning af bæredygtighed. Det handler i stedet om at mange funktioner skal samles inden for kort afstand. Arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, boliger, friarealer. Højhuse skaber i stedet blæst og skygge og er særligt uegnede på vores breddegrader med sparsom og lavthængende sol en del af året, og hyppig blæst.

Helt i modstrid med ønsket om en by, der skaber livskvalitet, er det derfor at bebygge grønne områder og yderligere bebygge et andet af byens særkender: adgang til vandet. Med Enghave Brygge blev dele af kanalerne fyldt op. Med planen om Lynetteholm skal også nu også Øresund fyldes op. Havbiologer var ude med det samme og advare om den betydelige belastning for klima- og miljø, som denne ø ville medføre. Risiko for at man ikke længere kunne bade i Københavns havn! En helt uigennemtænkt og katastrofal idé. 35.000 nye boliger og et tilsvarende antal nye arbejdspladser – så går det lige op, undtagen for klimaet og miljøet!

Planerne om flere motorveje og havnetunnel vil resultere i markant øget biltrafik – en udvikling, som alle progressive byer er i gang med at forhindre, fordi det er ødelækkende for en by med god livskvalitet.

Politikerne lægger meget vægt på en ”tæt dialog med københavnerne, som er eksperter i byens hverdagsliv”. De har endog gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at blive klogere på Københavnernes ønsker. Hvad viser denne?

Københavnerne peger på, at følgende 5 punkter er de vigtigste for København at prioritere:

mere plads til bynatur og rekreative åndehuller, bæredygtige transportformer, mindske CO2-udledningen, klimasikring af byen, mangfoldig by og byggeri af almene boliger.

Disse ønsker er tydeligvis langt fra hvad den nuværende strategi for byen lægger op til. Et flertal af københavnerne er desuden imod Amager Fælled bebyggelsen ligesom 68% af københavnerne mener, at Lynnetteholmsprojektet bør genovervejes.

I øjeblikket er politikerne på Københavns rådhus i fuld gang med at ødelægge de kendetegn ved København, som har gjort byen til en af ”verdens bedste byer at leve i”: en by med tæt, men lav bebyggelse, som giver plads til lys og luft. Fine pladser, hvor man kan gøre ophold og få servering eller bevæge sig. Gode cykelstier og begrænsninger i biltrafikken og parkeringspladser. Smukke, gamle historiske bygninger, kanaler og åbent udsyn til Øresund.

Den fremtidige strategi for vores hovedstad bør derfor lægges helt om og i stedet følge københavnernes ønsker. Det kræver, at private bygherrer (heraf mange udenlandske developere), hvis eneste formål med at bebygge byen er at tjene mest muligt, får langt mindre indflydelse på byens udvikling og politikerne i stedet sikrer en strammere styring igennem overordnet planlægning, hvor hensynet til en menneskevenlig, bæredygtig og klimavenlig by får første prioritet.