Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Høringssvar afgivet af professor Morten Grønbæk på vegne af professor Annette Kjær Ersbøll, professor Torben Sigsgaard, seniorforsker Steen Solvang Jensen, professor Ulla Vogel, professor Zorana Jovanovic Andersen, lektor Marie Pedersen, professor Steffen Loft, lektor Teis Nørgaard Mikkelsen, professor Geo Clausen og seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen.

Det er gruppens opfattelse, at der er tale om en flot strategi, der indeholder gode muligheder for at udvikle København i de kommende år. I nedenstående gives en overordnet faglig tilbagemelding med vægt på forhold omkring luftforurening og sundhed.

Luftforurening bidrager til kortere liv, udvikling og forværring af sygdom og en lang række andre negative helbredskonsekvenser
Gruppen har gennem flere år i regi af deres deltagelse i Københavns Kommunes ekspertgruppe for sundhed og luftforurening bl.a. i en række anbefalinger understreget, at luftforurening har stor betydning for københavners sygelighed og sundhed. På den baggrund er gruppen glad for, at luftforurening nævnes i kommunalplansstrategien (side 20, side 35).

I udkast til kommunalplansstrategi fremhæves dog udelukkende sammenhæng ml. luftforurening og for tidlige dødsfald (side 35). Gruppen anbefaler, at det de samme steder i strategien nævnes, at en stor andel af københavnere påvirkes negativt og bliver syge som følge af luftforureningen i byen. Eksempelvis forårsager luftforurening hjerte- og karsygdomme, ligesom det forværrer symptomer og behov for medicinsk behandling for en række lunge- og luftvejssygdomme. Det kan således evt. med fordel beskrives i strategien hvor mange københavnere, der hvert år berøres af sygdom, der kan være forårsaget af luftforurening som et supplement til fakta om mortalitet.

Konkretisering af opfyldelse af WHO’s retningslinjer
Kommuneplanstrategien beskriver Københavns Kommunes målsætning om at overholde WHO’s retningslinjer for luftkvalitet (side 20). Gruppen opfordrer til, at det med strategien gøres klart, at det er ønskværdigt, at Københavns Kommune hurtigst muligt sikrer opfyldelse af WHO’s nyeste retningslinjer. Jo før Københavns Kommune kan opfylde WHO’s retningslinjer, jo flere helbredseffekter kan ”spares” for borgerne (fx mindre sygdom og færre gener blandt københavnerne eller færre københavnere, der bliver syge). Gruppen foreslår, at Københavns Kommune indskriver et konkret årstal for målopfyldelse af WHO’s retningslinjer i strategien på samme måde, som der er opstillet konkrete målsætninger for transport.

Reduktion af brændefyring i Københavns Kommune
Gruppen bemærker, at brændefyring og anden biomasse er en primær lokal kilde til partikelforurening i Københavns Kommune. Luftforurening fra brændefyring er således sammen med vejtrafik de største kilder i København til helbredseffekter og sygelighed blandt københavnerne. På den baggrund opfordrer gruppen til, at der i kommuneplansstrategien er en tydelig ligestilling mellem vejtrafik og brændefyring som kilder til sundhedsskadelig luftforurening. Gruppen noterer sig endvidere, at brændefyring bidrager væsentligt til indeklimaforurening – og dermed til endnu flere negative helbredseffekter blandt borgerne. På baggrund af ovenstående er det gruppens anbefaling, at kommuneplansstrategien beskriver, hvordan reduktion af brændefyring kan finde sted i Københavns Kommune – eller som minimum, at kommunen ønsker at arbejde for at sikre mindre brændefyring i byen i de kommende år. Gruppen bemærker med tilfredshed, at der i Københavns Kommunes Budget 2024 er indgået aftale om implementering af forbud mod ældre brændeovne (fra før 2008) i områder med kollektiv varmeforsyning, hvilket er et første vigtigt skridt mod at reducere brændefyring i kommunen.

Flere mål på trafik-/mobilitetsområdet
Gruppen ser positivt på, at der med kommuneplansstrategien beskrives en bæredygtig retning for udvikling af transport- og mobilitetsområdet. Gruppen ønsker at understrege, at der er en lang række virkemidler til reduktion af luftforurening og dermed også af helbredsbelastning for københavnerne. I forlængelse heraf vil gruppen gerne fremhæve, at det er vigtigt med positive virkemidler for at fremme grøn og klimavenlig transport i byen, således at offentlig transport, cykel og gang bliver de fortrukne valg for et flertal af borgere og besøgende. Der er flere positive virkemidler i Københavns Kommunes Budget 2024, som eksempelvis øget trafiksikkerhed ved udvalgte vejkryds, etablering af flere sikre skoleveje, en ny supercykelsti og muliggørelse af cykling mod ensretning på flere gade i København.

Gruppen anerkender den positive udvikling ift. transport og mobilitet (cykel, gang og offentlig transport) i Københavns Kommune. Dog bemærker gruppen en stigning i antallet af biler siden 2012, hvilket har negativ betydning for luftforurening, og dermed for københavnernes sundhed. Gruppen opfordrer til, at denne negative udvikling adresseres i strategien. Eksempelvis således at virkemidler til at reducere fossil vejtrafik (og emissioner) i kommunen beskrives i to overordnede spor med fokus på dels trafikreducerende virkemidler, dels emissionsreducerende virkemidler som skærpede eller udvidede miljøzoner og nul-emissionszoner.

Gruppen noterer sig endvidere, at der i strategien med fordel kunne være et nuanceret mål for transport og mobilitet fx med opdeling i ture med delebiler, el-biler mv. Endvidere kunne strategien berører mulige løsninger, der tilgodeser flere grønne bilture. Der kunne også tilføjes eventuelle mål for de transportydelser som kommune køber eksempelvis renovations-, hjemmepleje- og taxakørsel. Ligesom strategien også med fordel kunne berøre såkaldte ”fossile knallerter”, der udleder relativt meget forurening. Udfasning af fossile knallerter kunne således være et nyt mål på trafik-/mobilitetsområdet i kommuneplansstrategien.

Flere interessenter om sammen dagsorden
Gruppen anerkender, at der er et stort forureningsbidrag fra kilder udenfor Københavns Kommune og fra udlandet. Luftforurening kender således ikke til lande-, kommune- eller by- og bydelsgrænser. Derfor opfordres Københavns Kommune til at tænke i tværgående løsninger og ikke mindst involvering af forskellige, relevante aktører. Det er ikke kun Københavns Kommune, der arbejder for at fremme den renere luft i hovedstaden og regionen, men eksempelvis også aktører som Region H, Københavns Lufthavn og DSB. Gruppen opfordrer til, at det i strategien gøres klart, at kommunen ønsker dialog og samarbejde på området. Derudover opfordrer gruppen endvidere til at Københavns kommune har øget opmærksomhed på mulige strukturelle tiltag, der kan mindske luftforureningen i hovedstaden.

Luftforurening som en overvejelse i klimaarbejde
Gruppen har med glæde bemærket, at kommuneplansstrategien har et stort fokus på klima og reduktion af CO₂. Dog ønsker gruppen at understrege, at blot fordi et tiltag eller en løsning er klimavenlig, er det ikke nødvendigvis også sundhedsvenligt og vice versa. Derfor kan strategien med fordel være endnu mere eksplicit ift. om de foreslåede virkemidler også har en positiv eller negativ indvirkning på københavnernes sundhed.

Gruppen har særlig opmærksomhed på, at der er forskellige holdninger til og kommunikation om sammenhænge ml. brænde og anden fast brændselsfyring og udledning af CO₂. Gruppen ønsker at understrege, at brændefyring ikke er CO₂-neutralt. Det er bl.a. stadfæstet af Forbrugerombudsmanden. Brændefyring afgiver sod som bidrager til global opvarmning og dermed klimaforandringer. Reduktion af brændefyring er således både et sundheds- og klimaforbedrende tiltag. Dette kan med fordel fremgå af strategien.

Pva. gruppen
Professor Morten Grønbæk