Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Oprettet: 29. september 2023
Svarnummer:
112

Indsendt af

Per Henriksen

Postnr.

2300

By

København S.

Høringssvar

Det er en planlægningsmæssig kapitalbrøler at arbejde ud fra den planmæssige antagelse at det er fysisk muligt at bygge en hel ny by i den københavnske Østhavn (Nordhavn, Lynetteholmen, Refshaleøen, Kløverparken) på op til 100.000 indbyggere og et næsten tilsvarende antal arbejdspladser.

Trafikken vil bryde fysisk sammen langt tid inden byudviklingsplanerne for Østhavnen er i nærheden af at blive realiseret. Den kraftige udbygning af Østhavnene står derfor i skærende modsætning til enhver bæredygtig robust planlægning af København.

Dertil kommer at det er et gigantisk generationstyveri, allerede nu belåne fiktive byggegrunde på bunden af Øresund – med de fremtidige københavnere som kautionister for i realiteten et kommunalt pyramidespil.

Lynetteholmen flertallet på Københavns Rådhus er godt i gang med at ødelægge København.