Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Prioriterede cykelgader og bedre vejkryds

Jeg ønsker, at BR vedtager dette princip for alle gader i Indre By, dvs. indendfor voldene:

København ønsker, at alle gader principielt skal være cykelgader med mulighed for bilkørsel. Dette betyder bedre fremkommelighed for alle fire cykeltyper, nemlig 2-hjulede, 3-hjulede ladcykler, 2-hjulede el-cykler samt 3-hjulede eldrevne ladcykler.

Desuden bør alle trafikkryds omdannes til at sikre, at cyklisters stop minimeres.

København mener, at kun ved at prioritere cykler på denne måde, vil cykeltallet stige. 

(Dvs. på den måde at der laves cykelgader og krydsene bliver designet om, begge dele)

Vi skal diskutere, hvad disse to punkter rent faktisk betyder. For eksempel dette spørgsmål: Skal bilerne principielt underlægges cyklisterne, så disse får forkørselsret ?

VEJBANER:

Eksempler:

I Bredgade kan jeg se et scenarie med smallere vejbaner. Bredgade har to bilspor og en cykelsti at disponere over. Bredgade er ( med kommunens tal) mellem 13,95 og 15 m bred per 2020, antagelig med cykelsti. Der kan godt laves noget med det gadeareal. For eksempel er Nr. Søgade medr to vejbaner på 9,73 m. bred, og Barcelona har tre vejbaner på 9,05 m, se bilag. På 9,05 meter kan vi altså lave tre smalle vejbaner, og jeg vil ikke lege ingeniør, blot sige, at nu i dag er der to vejbaner på 13,95 meter, hvoraf det ene spor er delvis optaget som spor af parkering. Det må være muligt at lave plads nok til, at der både kan køre biler og gøres plads til de fire nævnte cykeltyper.

Jeg har i Barcelona set vejskilte, der viser, at der skal køres forskudt

VEJKRYDS:

Det er mit udgangspunkt, at alle vejkryds med trafiklys er skabt for at hjælpe biler gennem krydsene bedst muligt. Med dette udgangspunkt, skal vi omlægge vejkrydsene således, at cyklerne får det nemmest muligt. 

Bag vedtagelsen i LU af dette ligger de to åbenlyse forhold, at cyklerne er langsommere og at der i antal mennesker er ca 4 gange så mange som i bilerne.

Første eksempel på dette er Dybbølsbro-krydset, som viser udfordringerne, fordi dette kryds er helt og holdent mislykket. Det er udenfor vores bydel, men jeg tror, at de fleste af os har prøvet det. Ingeniørerne prøvede et kompromis mellem en bros bredde og forkørselfor cyklister. Selvfølgelig kan man gøre det godt for cyklisterne. Dette var blot det første forsøg

g, og vi skal lære af det.

Nu til Indre By.

Mit favorit kryds er det store kryds ved Oslo Plads, Østerport Station, hvor Folke Bernadottes alle starter/slutter og, hvor der er fem veje, Grønningen, Folke Bernadottes alle, Oslo Plads, Øster Voldgade og Store Kongensgade, samt på en måde også Kronprinsessegade.

Kortet viser en masse ubehageligheder for cyklisterne.

Hvad jeg vil påpege er kun, at alle cykelforhold virker som, at de er kommet til efter, at bilernes bedste måde at komme frem på, er fastlagt.

Jeg ønsker et cykelkryds, hvor cyklerne sikkert OG HURTIGT kan komm nordfra og dreje ned ad alle de veje, som der er tusinder, der hver dag skal ned ad, 

• Grønningen - efter sigende ligger Danmarks største koncentration af liberale erhverv for enden af denne vej.
• Store Kongensgade -  Fra tidlig morgen rengøringspersonale, senere butikspersonale osv. skal ned ad denne gade.
• Øster Voldgade - her skal næsten ingen ned ad mod Nørreport
• Kronprinsessegade - her er der trafik til Slotsholmen og Amager, samt til Indre By/Middelalderbyen generelt

Jeg har ikke fundet løsningen, jeg starter blot her en diskussion af problemer .