Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering

Oprettet: 24. august 2023
Svarnummer:
1794

Indsendt af

Anne Birte Madsen

Virksomhed / organisation

A/B Blekingehus

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Som nabo til indgangen til centergården i Amager Centret har vi i bestyrelsen i A/B Blekingehus flere gange  diskuteret gener fra udeserveringen i passagen ind til centergården.

Passagen er en slugt med helt særlige, akustiske forhold.

Siden foråret er der i passagen etableret to nye restauranter med udeservering, og det har i høj grad forværret forholdet for beboerne i foreningen.

Vi er generet af et meget højt støjniveau fra specielt Madklubben og Mexihagen. Gæsterne teler og råber højt. Halifax ligger med større afstand til vores gård, og vi er ikke i samme grad generet af støjgener derfra.

Udover støjniveauet er ejendommen også generet af lyskæder fra Madklubben - disse er tændt ofte frem til kl. 24 - til stor gene for beboere med soveværelse mod gården.

Ud over støj og lys er vi også generet af intens madlugt/os. 

Det ville være en fordel, at udeserveringen lukkede ned kl. 22.

Ud over dette høringssvar følger bestyrelsen løbende op i forhold til centerdirektøren vedrørende støj, belysning og mados.

Venlig hilsen

Anne Birte Madsen

Formand for bestyrelsen

A/B Blekingehus