Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering

Oprettet: 24. august 2023
Svarnummer:
1677

Indsendt af

Nicolaj Lade Lausten

Postnr.

1165

By

København K

Høringssvar

Jeg er en af dem, der synes forslaget rammer helt skævt.

1. Udeservering, og medfølgende larm og byliv, er en helt naturlig del i at bo en storby. Det kan ikke være rigtigt at folk, der har boet i en lejlighed til 2000 kr om måneden på nørrebro i 30 år, og pludselig er træt af det faktum, ikke kan indse det. Yderligere er det jo nærmest vanvid, at de steder, der nu er kommet igennem nedlukning mister muligheden for udeservering. 

2. Det kan umuligt være udeserveringen som ødelægger nattesøvnen for folk. Det er jo alligevel sjældent (håber jeg) at folk sidder med en soundboks på en cafe og skaber sig klokken 23-24 en hverdagsaften. Problemet kommer snarere ved at lukke udeservering, så flere vil samles på pladser og i parker, som man så det under Corona.