Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Kastelsvej

Oprettet: 23. august 2023
Svarnummer:
16

Indsendt af

Kristine Olsen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Københavns kommune bør offentliggøre den egentlige overordnede strategi for de fremtidige tiltag vedr. indbyggernes parkeringsforhold i bydelene. Hvis der da er nogen… det lader til, at den nuværende strategi blot er, til tider at fjerne 20, så 40, så 60 p-pladser ad gangen, uden at tage hensyn til alle de borgere i Kbh der har bil. Der er intet nævnt i planerne om, hvor vi skal parkere når der ikke er flere tomme pladser, når man kommer hjem til Østerbro efter kl 18.00, sådan som det er nu, så hvis flere pladser bliver fjernet bid for bid, så skaber det usikkerhed og farlige situationer, når man til sidst må smide bilen på et gadehjørne eller andre uhensigtsmæssige steder. Østerbro er en af Kbhs dyreste bydele at bo i med mange ejer- og andelsboliger. Det betyder at det er en relativt pengestærk befolkning som oftest har bil, gerne flere pr. husstand. Vi er mange som har bil og som egentlig ønsker at blive på Østerbro. Men vi er også mange som har meget begrænset brug af bilen til hverdag og i stedet tager offentlig transport eller cykel på arbejde. Men vi vil gerne kunne bruge bilen når vi skal længere væk, udenfor byen eller andre steder i Danmark, i eller udenfor landet. Kbh kommunes strategi om, at indbyggere helst skal køre rundt i ladcykler og kun benytte sig af offentlig trafik ud over det, hænger ikke sammen med virkelighedens borgere på Østerbro og det prisniveau og de størrelser der er på boligerne her. Jeg synes godt om grønne områder, men ikke før der findes et alternativ til os der mangler p-pladser. Og efter min mening er den eneste løsning underjordiske p-kældre, så vi kan få bilerne væk fra gaderne, uanset om det er elbiler eller fossildrevne køretøjer.
Desuden undrer det mig, at der ikke er råd til at forbedre Nordborggade, som er den eneste tilbageblivende gade på Østerbro med asfaltfortov, men der er tilsyneladende råd til at nedlægge p-pladser og etablere grønne områder. Fortove og vej er fuld af huller, er slidt og forsømt og der har ikke været rørt en finger for at forbedre gaden i de 25 år jeg har boet der. Alle vores nabogader er renoveret igennem de seneste 10-12 år; senest i år er der lavet forbedringer i området, men ikke vores. Jeg har henvendt mig flere gange, uden at der gøres noget ved sagen. Jeg kan heller ikke få øje på, at Kastelsvej skulle være særlig usikker. Der er meget begrænset trafik og et særligt fodgængerfelt med blinkende lys til skolebørnene.
Hvem er det kommunen gerne ser som borgere på Østerbro? Tilsyneladende ikke bilister, i hvert fald. 
Det må være en ommer….