Høringssvar vedrørende Ingerslevsgade 103
Oprettet:
11. august 2023
Svarnummer:
14
Indsendt af
Silas Jensen
Postnr.
2100
By
København Ø
Høringssvar
København har et væld af bevaringsværdige bygninger, og SAVE klassificeringen fungerer som en fornuftig ramme til at vurdere dem. Men hvis bygninger som denne, i kategori 3, kan “overrules” pga. argumenter om dyrt vedligehold, så har SAVE klassificeringen ingen værdi længere. Alle bygninger skal vedligeholdes, og nogle er dyrere end andre. Men der følger et ansvar ved at købe og eje smukke, gamle bevaringsværdige bygninger. Dét skal vi værdsætte her i København, og derfor skal der IKKE gives tilladelse til nedrivning af dette eller andre bevaringsværdige byggerier. Det kan bruges til et utal af formål, og der er netop efterspørgsel på den slags historiske lokaler.