Høringssvar vedrørende Krimsvej II - lokalplan 628

Oprettet: 31. januar 2023
Svarnummer:
48

Indsendt af

B Andersen og C Holmdahl

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi vil blot endnu engang rette skarp kritik mod kommunens håndtering af byggesagen Amager strandvej 122 (Cavalet House). Bygningen har været udpeget som bevarendeværdig og det blev i lokalplanen meget tydeligt lagt op til at dens ydre var forudsat bevaret, f eks vinduespartier, ydermure mv. På trods af dette har kommunen ladet stå til uden at indgribe overfor at bygherre har bygget en i princippet helt ny bygning med skelet i stålkonstruktion, hvor bygningen er blevet lavet både højere og bredere og hvor facaden er fuldstændig forandret. Dette med store konsekvenser for naboejendommene, i form af ødelagt udsigt og indkigsgener og deraf væsentlig værdiforringelse af boligerne. Naboer, der som købere af lejligheder i projektet Strandgården allerede i år 2014, ikke blev hørt om byggeplanerne, og som købte bolig i tro på at kommunen ville håndhæve den gældende lokalplan.