Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Omlægning af læse-, skrive- og ordblindeindsatsen

Der er udarbejdet forslag til omlægning af læse-, skrive- og ordblindeindsatsen, som sendes i høring.

Høringstype

Dagtilbud og skole

Område

Hele byen

Tidsperiode for høringen

17. januar 2023 til 28. februar 2023

Sagsnummer

2022-0273726

Indsendelsesfrist for høringssvar

28. februar 2023

Høring ikke åben

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) vedtog den 24. november 2021, at der i 2022 skulle gennemføres en erfaringsopsamling i læseklasser og indhentes erfaringer fra andre kommuner. Derudover skulle der gennemføres en inddragelsesproces til kvalificering af en ny samlet plan for omlægning af læse- skrive og ordblindeindsatsen.

Erfaringsopsamlingen og inddragelsesprocessen peger på at

  • læseklasserne ikke længere er det optimale tilbud,
  • der efterspørges viden og kompetenceopbygning og
  • der mangler retning på de nuværende indsatser.

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) foreslår en model, hvor den eksisterende støtte i og omkring almenskolen styrkes, så de relevante elever kan få den nødvendige støtte i tilknytning til almenmiljøet og ikke i en læseklasse. Modellen indeholder:

  1. kompetenceopbygning af lærere og pædagoger,
  2. læse- og skriveindsatser på skolerne,
  3. læsekonsulenter i alle områdeforvaltninger og
  4. tværgående indsatser og information til skoler og forældre.

Udfasningen vil have fuld effekt i 2028.

Opretholdes læseklassetilbuddet, vil der være en væsentlig risiko for, at tilbuddet ikke kan videreføres i sin nuværende form, fordi klasserne bliver for små.

BUU har på udvalgsmødet den 11. januar 2023 behandlet forslaget til omlægning af læse-, skrive- og ordblindeindsatsen og besluttede at sende det i høring hos de relevante aktører. Udover den skriftlige høring kan bemærkninger afgives på et åbent høringsmøde, der afholdes særligt med henblik på, at personer med læse- og skrivevanskeligheder og ordblindhed får mulighed for aktiv deltagelse i høringsprocessen. Mødet afholdes tirsdag den 7. februar, kl. 17.00-18.30, Gyldenløvesgades 15, 1600 København K.

Sagen forelægges BUU i foråret med henblik på endelig stillingtagen.

Kontakt