Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Englandsvej Nord - lokalplan 624 og kommuneplantillæg nr. 18
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Der er fem forhold jeg vil gøre opmærksom på:
- Højden
- Bebyggelsesgraden
- Bevaring af det nuværende hus
- Parkering
- Prisen på ungdomsboliger
Derudover er jeg meget enig med høringssvar nr 58.
Ad 1 Højden
Jeg er bekymret for, at det foreslåede byggeri bliver for højt.
Det vil give et unaturligt afbræk i udtrykket langs Englandsvej, at der kommer en høj bygning på grunden Englandsvej 25. Der er kun én høj bygning på strækningen fra Amagerbrogade og til Pederlykkes Vej. Derefter kommer der mellemhøje bygninger mellem Peder Lykkes vej og næste villavej Ulrik Birchs Alle, hvorefter der ikke er høje bygninger, hverken ned ad Irlandsvej eller videre ud ad Englandsvej.
Derfor vil det bryde udtrykket, hvis der kommer endnu et højt hus på Englandsvej
Det vil yderligere bryde udtrykket på Søren Nordbys Alle, hvis der kommer et højt hus ned ad vejen.
Højden vil derudover være til gene for de nærmeste naboer.
Ad 2 Bebyggelsesgraden
Jeg er bekymret for bebyggelsesgraden især på grunden Englandsvej 25.
Ved at bygge så meget på den lille grund vil der igen forsvinde plads til nedsivning af vand, jord til afkøling af byen og mulighed for dyr og planter til at trives. Vi har i København brug for flere områder med planter og færre med huse og asfalt.
Ad 3 Bevaring af det nuværende hus
Det nuværende hus er historisk. Det er et af de ældste i området og bør bevares.
Ad 4 Parkering
Jeg er bekymret for planerne for parkering.
Det giver ikke mening, at der kun er ganske få parkeringspladser til et byggeri med så mange boliger
Det ligner en omgåelse, at kalde byggeriet ungdomsboliger. Er det for at undgå at skulle etablere et relevant antal parkeringspladser?
Ad 5 Prisen på ungdomsboligerne
Jeg er bekymret for om prisen på de boliger, der bliver bygget, reelt er til at betale for studerende på SU.
Jeg vil opfordre Teknik og Miljøudvalget til at være opmærksomme på om prisen på de kommende boliger svare til det en studerende kan betale. Der er eksempler på ungdomsboliger andre steder i kommunen med huslejer, som er højere end det en studerende får udbetalt i SU.
Det er godt, at vi som kommune bygger ungdomsboliger. Men de skal være til at betale på en SU. Ellers ligner det en omgåelse af bestemmelserne, f.eks. om etablering af parkeringspladser.