Høringssvar vedrørende Handicappolitik 2023-2026

 

Høringssvar til udkast på Handicappolitik 2023-2026

Vi har igennem de sidste 2 år haft den store fornøjelse at tale med og undervise sagsbehandlere i Borgercenter Handicap med fokus på forældreperspektivet. Vi er ikke i tvivl om BCH er inde i en rigtig god udvikling, og vi møder rigtig mange kompetente mennesker i alle lag i BCH. 

 

Nedenstående høringssvar er oplyst af den indsigt, men især af vores levevilkårsundersøgelse, og vores forskellige rådgivningstilbud, hvor vi dagligt er i kontakt med forældre til børn med særlige behov/handicap.

 

Tillid

 

At opbygge tillid imellem sagsbehandler og borger/familie er en langstrakt indsats. Vi ved at sagsbehandlerne ofte skiftes ud, og derfor tænker vi, at man som kommune bør have fokus på, hvorledes man kan understøtte tillid med strukturerne. Dvs. for eksempel sige, at udvikle skriftligheden omkring samarbejdet, så den tilstrækkelige information findes i systemet, så man ikke starter forfra hver gang, der kommer en ny sagsbehandler. Det betyder eksempelvis også at referater/notater bør reflektere det der er sket på mødet og ikke blot sagsbehandlerens syn. Det gør det lettere for en ny sagsbehandler at op nå flyvehøjde hurtigere, og borgere skal ikke gentage sig selv. Dette kan man sikre ved at skabe systematik i f.eks. mødeafholdelse. (at der altid sendes en dagsorden ud inden mødet og der sendes et referat ud efter mødet.) 

 

Lettere adgang til hjælp

 

Som allerede nævnt, er vi meget støttende overfor tiltag, der kan give borgerne adgang til egen sag. Vi mener det vil fremme dialogen og dermed tilliden. Banale misforståelse kan korrigeres i tide inden dette giver grobund for forkerte afgørelser og ressourcekrævende korrigeringer.

 

Et ønske fra vores side er, at man kigger på om der kan lempes på de ret stramme krav til SMS-kommunikation mellem sagsbehandler og familie. Når man modtager en afgørelse fra kommunen i e-Boks, vil det ofte resultere i hjertebanken og generel nervøsitet og ofte er afgørelser skrevet i sprog, der taler op mod Ankestyrelsens praksis, så afgørelserne holder vand. Det vil sige tungt jurasprog, som kan være svært at dechifrere. En lille sms fra en sagsbehandler ” Jeg har sendt dig et brev i e-Boks. Det handler om XXX” kan virkelig berolige et systemstresset nervesystem. Alternativet i dag er opkald og det kan godt være tidskrævende og derfor forståeligt blive valgt fra.

 

Børn og unge med handicap lærer og trives bedre i dagtilbud, fritidstilbud og skole

 

Det er godt med ambition om at man skal trives i det almene, men det bør ikke være et mål for trivsel/succes i sig selv. Der er intet i vejen med at have behov for at gå på specialskole.

 

Vi har især en del københavnerforældre i vores forskellige rådgivningstilbud, der oplever at PPR indstiller barnet til specialskoletilbud, og selvom de bliver visiteret i oktober eller november får at vide, at de først kommer i betragtning til en plads til august. Det skyldes at der i marts (?) er en stor runde på fordeling af pladser. Det vil sige, at vi ret beset står med børn, hvor der allerede i august er enighed blandt skole, forældre, PPR om at en specialplads vil være givtig, som venter et helt år pga. af administration. Hensynet til systemet er over børnene. Det selv om k-meddelelse 13 klart siger, at der kan/bør ske visitation året rundt. 

I tillæg er det tæt på umulig, som forældre at orientere som om de forskellige skoler og deres profiler. Hjemmesiderne er ikke relevante/opdateret og visitationen kan ikke vejlede andet end ud fra de beskrevne kategorier. Altså oplyse hvilke skoler, der tager imod hvilke kategorier. Der er i det hele taget noget omkring skolevalget, når ens barn skal i specialskole som trænger til at blive kigget på fra brugersiden. 

 

Det er et punkt, der ikke bliver berørt i denne handicappolitik, men som efter vores mening bør. Det ville hjælpe med at børnene ikke møder ind til deres nye skoletilbud kørt ned i mistrivsel efter måneders ventetid - og dermed i større risiko for at udvikle skolevægring. 

 

 

Flere skal have adgang til beskæftigelse og uddannelse – Københavns Kommune vil føre an som det gode eksempel

 

Det er virkelig godt med fokus her på. Set fra vores ende af verdenen, så er det et problem ift. servicelov og beskæftigelseslovgivning, når vi taler om forældre på tabt arbejdsfortjeneste (TA). Vi er klar over at Københavns kommune ikke kan lave om på lovgivningen med det første, men der er nogen udfordringer, som gør at det er svært at modtage delvis TA og være delvis arbejdsløs. Det er svært at stå tilstrækkeligt til rådighed for arbejdsmarkedet i juridisk forstand. 

 

Ligeledes kan det svært at finde tilbage til arbejdsmarkedet, når ens barn bliver 18 år og TA bortfalder. Vi deltager gerne i en nærmere klarlægning, men der en gruppe her på kanten af arbejdsmarkedet, som er dårligt sikret dagpengemæssigt og i forbindelse med sygdom og overgang til 18 årsområdet. 

 

Kommunen vil føre an med det gode eksempel – og her ville der virkelig være tale om pionerarbejde. 

 

 

Nedenunder et par mere tekstnær gennemgang af indvendinger

 

Punkt 1

• ”De fleste borgere med handicap er heldigvis tilfredse med mødet” skriver man i teksten. Og det er jo rigtigt, at det er et flertal, men vi synes dog at det er værd at bemærke et meget stort mindretal på 42%(!) ikke er tilfredse på myndighedsområdet. Det synes vi fortjener en anden formulering eller rammesætning. Især fordi det handler om at opbygge tillid. Tillid opstår bedst, når vi kommunikerer tydeligt og præcist og i overensstemmelse med virkeligheden. Der er minimum 42 %, der vil slå sig på, at I siger det går godt. 

 

• Det bør præciseres at antallet af sagsbehandler pr sag på autismeområdet, er på børn og ungeområdet. Ikke voksenområdet. 

 

 

Punkt 4

 

• ”Genoprette økonomien på specialundervisningsområdet, hvor der er stigende udgifter bl.a. som følge af flere børn i specialundervisningstilbud til børn med ADHD, autisme og udviklingsvanskeligheder.”  Der er et eller andet med ordet udviklingsvanskeligheder, der er of.

 

 

Vi glæder os til at følge arbejdet og bidrager som sagt meget gerne med uddybning.

 

Med venlig hilsen

Julie Kyndesgaard

Sekretariatsleder For Lige Vilkår