Høringssvar vedrørende Ny budgetmodel for dagtilbud

Høringssvar vedr. ’Ny budgetmodel for dagtilbud’

I vores netværk IBØ4 er vi 8 selvejende daginstitutioner, som her sender høringssvar til Børne- og Ungdomsforvaltningens høringsbrev af 26. september 2022.

Bestyrelse og ledelse i de 8 institutioner har samlet flg. bemærkninger til forslaget om den nye budgetmodel:

Vi ser gode intentioner omkring øget forudsigelighed/gennemsigtighed gennem fokus på budgetsikkerhed og mindre udsving pga. ændringer i børnetallet.

Samtidig er vi bekymrede over den samlede models indvirkning på vores velfungerende selvejende institutioner og vi ser ingen logiske sammenhænge i de økonomiske afvigelser (ekskl. ESCS), som er meget forskellige i de respektive institutioner i vores netværk. I og med at vi er forskellige institutioner, hvad angår børnetal, aldersgruppe, antal af matrikler, er det vidt forskelligt, hvilke problematikker vores enkelte institutioner er bekymrede for. Her har vi samlet de forskellige punkter, som rammer os på forskellig vis:

 

• Grundbevillingen beregnes ikke længere pr. hus, men i stedet på institutionens aftalte normering i starten af året.

Institutioner med flere mindre matrikler bliver ramt uforholdsvis meget. Der bør skelnes til, om det reelt er muligt at lave samdrift – hvis ikke, bør de pågældende institutioner kompenseres. Vores netværks institutioner ligger i flere tilfælde på to matrikler, som kræver flere ressourcer at drive, ikke mindst på det pædagogiske plan. Når der ikke længere kommer en grundbevilling pr. hus, er vi bekymrede for, om vi bliver nødsaget til at bruge de penge, som skal sikre børnenes trivsel, på praktik og planlægning i de forskellige huse.  

 

 

• Vidt forskellige økonomiske konsekvenser, som vi er bange for rammer skævt

Indførelsen af den foreslåede nye budgetmodel vil reducere flere af vores institutioners budget betydeligt. Eksempelvis hos Børnehuset ved Kongens Have, hvor kommunen har udregnet et fald på 136.711 kr. Konsekvensen af den foreslåede nye budgetmodel vil i eksemplet være, at det konkrete børnehus’ nuværende budget bliver reduceret med de 136.711 kr, hvilket svarer til 1,94 % af det samlede budget. Teaterbørneinstitutionen står også med en reduktion på minus 2,04 %, mens Vartov Børnehave har udsigt til en forhøjelse på 1,97 % af det samlede budget. Vi kan ikke umiddelbart se en logisk pædagogisk sammenhæng for, hvorfor konsekvenserne rammer så forskelligt, og er bekymrede for at reduktionen vil ramme den pædagogiske kvalitet. Særligt i de institutioner, hvor faldet er så forholdsvist stort.

Med udgangspunkt i det ovenstående frygter vi, at der kommer en skævhed institutionerne imellem ift. tildelte midler, som virker helt uden begrundelse, og kun til fordel for et nemmere (internt) system fra kommunens side. Det opleves som om, at mere simple kasser og systemer prioriteres over den reelle værdi og interesse i at skabe den bedste trivsel (med udgangspunkt i alle de 6 pejlemærker) for børnene i Københavns Kommune. Ja, også sikre ordentlige præmisser for ledere til at kunne gøre deres arbejde.

 

 

• Frygtet ledelsesmæssig skævvridning på det selvejende område

På det selvejende område har vi en anden ledelsesstruktur end på det kommunale område, hvor der er klyngeledelse. Vi har i stedet en netværkskoordinator og vi er derudover selvstændige juridiske enheder, som i fællesskab/netværkskoordinator klarer de opgaver en klyngeleder varetager på det kommunale område. Vi mangler en plan for fordelingen af ledelse tilpasset de rammer, vi har på det selvejende område. Opsummerende frygter vi, at den “model” de selvejende arbejder ud fra ift ledelse ikke bliver set/anerkendt i den nye budgetmodel og risikerer at blive hårdt ramt.

Derudover indgår ledelse i opgørelsen af minimumsnormeringer i fuldt omfang. Det er vi uenige i. Ledelsesopgaven bør desuden beskrives nærmere og tidsfastsættes, så der sikres tilstrækkeligt ressourcer til et stigende antal opgaver, f.eks. bør der sikres timer til ledelse på alle matrikler, timer som ikke skal indgå i minimumsnormeringen.

 

• Usikkerhed om det negative bidrag, hvis pladserne ikke er fuldstændigt belagt i løbet af året.

I forhold til pladspriserne og grundbevilling, vægter den faktiske afregning ca. 2/3 og det nye grundtilskud 1/3. I praksis forudser vi, at den logik medfører, at institutionerne har interesse i en høj normeringsvurdering, og så skal være klar til at kunne tilbagebetale, hvis det reelle tal ligger under. Hvis man ved, man reelt vil ligge over normeringen, mister institutionen penge på, at man ikke har fået nok i grundtilskud.

• Usikkerhed om det positive bidrag ved at alle børn under 3 år regnes som vuggestuebørn, selvom de går i børnehaven.
• Usikkerhed i forhold til det positive bidrag i tildelingen fra puljen til besværlig fysik på 5,5 mio til selvejende institutioner.
• Manglende stillingtagen til institutioner uden legeplads.

Hvordan bliver det med-/modregnet og taget hensyn til den ekstra opgave det medfører, at skulle

tage børnegruppen med ud på legeplads et andet sted end der hvor institutionen ligger placeret?

Modellens gennemskuelighed

Vi ønsker, at det skal være muligt for den enkelte institution eller paraplyorganisation at udregne en konkret institutions budget på baggrund af høringsmaterialet, hvilket ikke pt. gør sig gældende. Det bør stå klart for den enkelte institution, hvilke enkeltfaktorer der påvirker den samlede økonomiske ramme og med hvilket beløb. Institutionerne bør have adgang til at simulere deres budget ved ændring af enkeltfaktorer såsom normeret børnetal. Det har ikke været muligt at få udleveret et sådant overblik af BUF.

Alle referater og bilag vi har modtaget vedrørende budgetmodellen, er i forlængelse heraf ret uoverskuelige og uigennemsigtige for ikke regnskabskyndige og at det kunne være brugbart at kende beregningsværktøjet der er brugt ifm. flere eller færre midler på de enkelte dagtilbuds budgetter.

 

Afslutningsvis vil vi nævne, at mange er blevet ved med at spørge, til de afholdte møder, om hvor denne efterspørgsel for ændring af budgetmodellen kommer fra? Det virker ikke til, at der kan svares på dette spørgsmål andet end, at det forsimpler oversigten/modellen over bevillingerne.

 

Vi er som sagt særligt bekymrede, når der er så store udsving mellem reduktioner og forhøjelser i de forskellige institutioner i vores netværk, og vi kan ikke se nogen logik i den skæve fordeling, som vi ser, kun kan få konsekvenser for den pædagogiske kvalitet og dermed gøre børn og medarbejdere til taberne i det regnestykke, i de tilfælde hvor institutionen står overfor en reduktion i tildelingen.

 

 

Vi anerkender som sagt de gode intentioner omkring budgetsikkerhed og mindre udsving. Dog må vi stadig stille spørgsmålstegn ved, om denne forudsigelighed bør vægte højere end de meget forskelligartede konsekvenser for de enkelte institutioner. Som vi ser det, er der en reel risiko for, at det netop rammer den enkeltes institution vilkårligt og hårdt økonomisk og hermed medfører dårligere vilkår for børnenes trivsel eller nedlukninger af velfungerende institutioner. Som børnenes ’advokater’ er det vores kerneydelse, vi frygter, vil blive forringet. På den lange bane er vi desuden bange for, at det kan medføre endnu større problemer med rekruttering af nye medarbejdere, hvis personalet skal løbe stærkere samtidig med, at vi skal rumme flere og flere børn med særlige behov for indsatser (inkluderende fællesskaber) i det almene dagtilbud.

 

 

På vegne af

Nyboder børnehave

Lis Hjort, leder

 

Udflytterbørnehaven Høbjerg

Kristina Hattel, leder

 

Vartov Børnehave og Tranehuset udflytterbørnehave

Johan Kjeldgaard-Pedersen, formand

Mitzi Krogh Søgaard, leder

 

Vuggehaven

Maria Dall Christensen, bestyrelsesformand

Josephine Bosse Lorentsen, næstformand

Pia Buus Nielsen, leder

 

Berlingske Børnehus

Gitta Jersø, leder

 

Teaterbørn Sct. Paul-Helligånden

Ayla Bonn, leder

 

Trekløveren

Mia Myrälf, bestyrelsesformand

Stella Marie Kastrup, leder

 

Ministeriernes Børnehus

Christoffer Mejer Nielsen, bestyrelsesformand

Ioanna Hørup Petersen, bestyrelsesmedlem

Jens Brunsborg Storm, bestyrelsesmedlem

Lise Degn, leder