Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Kommende gæstelicens i tidsbegrænsede parkeringszoner
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
Københavns Borgerrepræsentation har i forbindelse med vedtagelse af kommunens budget for 2022 den 7. oktober 2021, besluttet, at der skal indføres nye tidsbegrænsede parkeringszoner i store dele af København.
Teknik- og Miljøforvaltningen har tidligere haft et løsningsforslag for en kommende gæstelicens i høring, og dette løsningsforslag er blevet præsenteret på en række borgermøder. Da der efter politisk behandling er kommet betydelige ændringer i løsningsforslaget, foretages denne nye høring.
Forslaget til den kommende Gæstelicens, der vil være gældende for alle (eksisterende og kommende) tidsbegrænsede parkeringszoner, er i offentlig høring i perioden 31. oktober – 12. december 2022 forud for, at Teknik- og Miljøudvalget træffer endelig beslutning om etablering af zonen, som forventes at træde i kraft i 2023.
Forslaget i korte træk:
- Beboere med adresse inden for den tidsbegrænsede zone kan ansøge om gæstelicens.
- Der udstedes et ubegrænset antal gæstelicenser til alle beboer over 15 år med adresse indenfor zonen.
- Licensen er gratis og undtager gæsteparkeringer fra tidsbegrænsningen.
- Gæstelicensen vil gælde 3 kalenderdage.
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer de indkomne høringssvar i december 2022, så de kan indgå i den politiske behandling af forslaget.
Du kan læse den politiske beslutning fra budgetaftale 2022 i linket nedenfor.
M285 Udvidelse af parkeringszonerne i København – oprettelse af 15 tidsbegrænsede parkeringszoner