Høringssvar vedrørende Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Høringssvar – Udvikling af Middelalderlandsbyen
Idet vi takker for henvendelsen og muligheden for kommentering, vil vi hermed give vores mening til kende om Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen.
Overordnet kan vi kun bifalde målsætningen med at skabe et byrum der giver bedre balance i bylivet, en grønnere Middelalderby og bedre forhold for fodgængere og cyklister.
Målsætningerne ligger fint i tråd med Egmont egne ønsker for en fremtidig udvikling og vi kan særligt tiltræde udlægningen af Pilestræde med separat kørebane, fortov, cykelparkering, muligheder for at åbne stueetagerne op samt opgradering af Nina Bangs Plads. Egmont deltager gerne i udviklingen af Nina Bangs plads med hensyn til at skabe en grøn oase, et trygt og aktivt byrum.
Vi læser naturligvis afsnittet i planen omkring implementering med stor interesse, idet formuleringen og intentionen giver os som bygningsejere mulighed for at præge den nærmere udformning og detaljering af tiltagene.
Egmont og vores lejere i Gutenberghus har desværre også oplevet den voksende og ukurante parkering af cykler på gader og fortove som desværre nu er blevet så stort et problem for byens borgere og handlende, at vi henstiller til at kommunen tænker nye tanker for at løse dette store problem. Egmont opfordrer kommunen til at overveje en cykelbøde ordning og/eller en udvidet adgang for bygningsejere til at fjerne cykler der henstår ulovligt. Ulovlig parkering af cykler forhindrer dels adgang til vores ejendomme, dels problemer for brandveje. Der mangler decideret cykelparkeringsarealer og Egmont ønsker at indgå i en dialog med kommunen om muligheden for at omdanne nogle af vores bil parkeringspladser i vores kælder til en cykelparkeringskælder – muligvis med offentlig adgang mod betaling af et abonnement. En sådan løsning vil være en støtte til omstillingen til en grønnere by med flere cykler end biler.
Herudover oplever vi desværre også et stigende problem med cigaretter og skod som vi også gerne vil i dialog med kommunen omkring. Vi har selv tænkt at en form for pant ordning, hvor rygere skal aflevere 20 skodder for at købe en ny pakke cigaretter eller at der betales pant for skodder, hvilket kunne være modeller for at rygerne rydder op efter sig selv.
Med venlig hilsen
Jens Christian Berner
General Manager, Egmont Real Estate
Egmont Ejendomsadministration A/S
Vognmagergade 11 | 1148 København K | Danmark
Tel +45 23 65 36 97
jcb@egmont.com | www.egmont.com
CVR 84 85 35 18
EGMONT