Høringssvar vedrørende Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes handlingsplan for biodiversitet

Københavns Kommune har udformet en biodiversitetsstrategi, i samarbejde med grønne organisationer. Den 4-årige handlingsplan indeholder gode og dårlige elementer. Jeg støtter følgende elementer:

- at mindst 30 % af Københavns areal skal være udlagt som offentligt tilgængelige, grønne områder.

- at planen revideres og fremlægges hvert 4. år.

- at kommunens afdelinger hvert år skal reportere om deres grønne tiltag de har udført i årets løb, og nye tiltag det komme år.

- at der indhentes ny viden.

Midlertidig indeholder planen en række mangler, dels at den er tænkt for snævert, dels at den er uforpligtende:

Planen skal indtænkes i en større strategi

Jeg mener ikke at planen kan stå for sig selv, men skal inddrage andre elementer der er forbedrende for livet i byen, både for dyr og mennesker.

Her tænker jeg eksempelvis på at træer og andre grønne vækster medvirker til at sænke temperaturen i byer. Træernes kølende effekt kan reducere overfladetemperaturen i europæiske byer om sommeren med op til 12 °C i nogle regioner, ifølge undersøgelser. I modsætning hertil har grønne områder uden træer en ubetydelig effekt. Takket være politikernes passivitet overfor den kommende klimakatastrofe, kan vi ikke undgå at de fulde konsekvenser rammer os. Derfor bør grønne tiltag som dette indtænkes i forslaget, samt lokalplaner, i forhold til nybebyggede områder.

Planen kan ende med at være greenwashing

Vi står overfor en biodiversitetkatastrofe, den 6. masseudryddelse i klodens historie. 1.844 arter af danske dyr, planter og svampe er truede ifølge den nyeste danske rødliste fra 2019. Det betyder, at de er i høj risiko for at uddø i den danske natur. De danske politikere har gang på gang valgt at se stort på det pres, mennesker lægger på den omgivende natur. Hver eneste gang økonomi står overfor natur, taber naturen. Danmark kan lide at bryste sig af at være en grønt land. I virkeligheden er vi en af de værste nationer til at forbruge begrænsede ressourcer og producere affald. Det er ikke de danske politikere der passer på den danske natur, det er EU.

Denne plan fra Københavns Kommune er bevidst skrevet med så få forpligtigelser som muligt. Der er en overhængende fare for at denne plan, ligesom eks. de talrige vandmiljøplaner gennem tiden, ender med blot at være tomme løfter der skal forhale nødvendige tiltag, og manipulere befolkningen. Ren Greenwashing. Hvordan ved jeg det?

Med regeringens finanslovsforslag står det uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, til at få skåret to tredjedele af sit budget fra 2024. Det vil betyde medarbejderflugt og dårligere analyser. Så man udformer fine planer, og undergraver dem efterfølgende.

Med den ene hånd snakker politikerne i København om grønne områder, mens de med den anden hånd ødelægger grønne områder, eks. byggeriet på Amager Fælled, Lynetteholmen, og den del af Tippens grønne områder som kommunen vil bebygge med en ‘midlertidig’ pavillonby for ukrainske flygtninge. Når et sådant område først er inddraget, bliver det jo aldrig ført tilbage igen.

Jeg har været med til to høringsmøder. På begge møder har jeg spurgt ind til budgettet om denne plans budgetter, men har ikke kunne få oplyst et konkret tal; det nærmeste jeg kom var et ‘tocifret millionbeløb’. Selv et generøst budget på 30 millioner, er en ubetydelig del af kommunens samlede budget på 47,4 milliarder kr. Det er politikernes svar på den kommende biodiversitetkatastrofe. Ingen afsavn. Ingen penge. Ingen forpligtigelser.

Derfor mener jeg at følgende forpligtigelser skal skrives ind i planen:

- at budgettet tilpasses nødvendige tiltag til at vende udviklingen, tiltag som er forslået af fagfolk, i stedet for at tiltag begrænses af budgettet.

- at de mindst 30 % af Københavns areal, som skal være udlagt som grønne områder, skal defineres indenfor en overskuelig årrække og med en fast deadline.

- at hvis grønne områder inddrages til eks. bebyggelse, så skal der i hvert enkelt tilfælde gøres rede for hvilke områder der kan gøres grønt, som kompensation for det område der et gået tabt.

-   at budgettet skal fastlægges, under fuld gennemsigtighed, for en længere tidsperiode eks. 4 år.

Afslutningsvis mener jeg:

- at der skal sikres de nødvendige høringsfrister så NGO’ere kan komme med kvalificerede høringssvar.

- at parker og kirkegårde fredes.

- at de større, sammenhængende arealer skal have den højeste prioritet.

- at der skabes grønne korridorer mellem disse områder.

Med venlig hilsen,

Bjarne Sinkjær