Høringssvar vedrørende Forslagene Biodiversitet i København, strategi 2022-2050 med tilhørende handleplan 2022-2025
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Dansk Ornitologisk Forening (DOF København)
Natur og biodiversitetsstrategi 2021
Det er ingen hemmelighed, at naturen i byen er presset og at byudviklingen i København til stadighed presser arter ud af deres levesteder til fordel for vækst, hvilket man med tydelighed må erkende i Amager Fælled-sagen. Derfor er det også DOF Københavns udgangspunkt, at al byudvikling fremadrettet skal ske på naturens præmisser og med udgangspunkt i en bevarelse af alle naturværdigheder i Københavns Kommune.
Det er derfor DOF opfattelse, at der skal et intensiveret og endnu stærkere fokus på naturens egen værdi til glæde og gavn for alle borgere i hele Københavnsområdet, hvor man ikke mindst i særlig høj grad bør have ambitionerne om en større og sammenhængendenatur overalt i Københavns Kommune. Det skal ske for at kunne styrke biodiversiteten og mangfoldigheden, da naturen fra de store og sammenhængende naturområder vil kunne sprede sig ud i resten af det urbane landskab i både den grøn, blå og grå natur.
Derfor bygger DOF indlæg til den samlede biodiversitetsstrategi også på følgende fire principper:
En anerkendelse af mangfoldigheden af alt liv - også de almindeligste arter, hvor for eksempel sanglærken og skovhornuglen er blevet konkrete symboler på den vilde natur og mangfoldighed, der hører sig til i en Hovedstad, som respekter naturens egen værdi. Man skal altså grundlæggende over lade naturen til sig selv og på dens egne præmisser.
Fuglen fungerer som indikator for naturens og biodiversitetens tilstand, heraf særlig i forhold til mængder af insekter på Kommunens grønne arealer.
Københavns Kommune skal derfor arbejde med de omgivende kommuner for eksempel Gladsaxe forhold til Utterslev Mose.
Der skal skabes større og sammenhængende naturområder og de sammenhængende naturområder, som allerede findes i København jf. Utterslev Mose og Amager Fælled. Disse naturtyper skal der ikke udvikles på eller røres ved igen. Derfor mener DOF Kbh, at Affredningsloven må betragtes som en historisk engangs-foretagelse og at man på ingen måde længere kan benytte Københavns resterende grønne områder som reserve til fremtidige byggegrunde.
Heraf følger DOF-Kbh’s visioner for en nytænkende biodiversitetsstrategi, som både skal være modig og ambitiøse i sin helhed frem mod 2050. Derfor anser DOF de nedenstående 8initiativer som en nødvendighed, for at kunne oprette og bevare en sammenhængende og dynamisk natur og biodiversitet i fremtidens København.
DOF-Kbh mener, at der skal være en større og mere omfattende vidensdeling af data hos de grønne organisationer, men der skal også udvikles et simpelt og effektiv redskab/værktøj til borgerne og myndighederne i forhold til biodiversiteten på ethvert givent sted/område/natur.
Opkvalificering af gartner og den generelle naturdrift
En opkvalificering af Københavns Kommune gartner og naturdrift jf. her betydning af høslæt.
Da Københavns Kommune ingen systematik har over ansvar, sårbare og truede arter, mener DOF, at der skal udvikles et værktøj/redskab, som skal danne et forvaltningsgrundlag for,at ingen truede arter må uddø i Københavns Kommune (KK).
Der skal heraf udvikles en risikostyringsplan for ansvar over for sårbare og truede arter. Den skal endvidere fungere som manuel og guide for Københavns Kommunes embedsfolk, da der er stor forskel imellem realiteterne og den lovgivning,som gør sig gældende jf. her situationen omkring Stor Vandsalamander, Grønbroget Tudse, Sanglærke og Dværgterne på KK’s arealer.
DOF-Kbh er af den opfattelse, at der på alt nybyggeri, som bliver finansieret af KK skal etableres redesteder til hulrugende fuglearter, specielt Mursejler, ligesom at svalerne bør tilgodeses.
Man skal se den grønne struktur i KK, som sammenhængende for at kunne skabe naturlig dynamik og processer - særlig i forhold til arter fx Natugle på byens kirkegårde. På den baggrund vil det ligeledes være naturligt, at se på de københavnske jernbanelinjer, der fungerer som grønne kiler igennem byen fx det gamle baneterræn ved Bispebjerg Station. Det er derfor oplagt, at etablere samarbejde med DSB og Banedanmark, ligesom man har gjort i projektet InfraNatur (Habitats, InfraNatur, 2012).
DOF-Kbh mener, at man i den kommende biodiversitetsstrategi skal klæde politikerne fagligt på. Derfor skal alle politikere have et helt grundlæggende kursus i natur-og biodiversitetsforståelse med udgangspunkt i den mest opdaterede viden fra de grønne organisationer jf.Friluftsrådets nyeste rapport om naturdannelse.
Der arbejdes i DOF allerede med projektet FUGLE FOR ALLE, som skal øge og forbedre naturkendskabet hos børn i forhold til fuglene. I KK kunne man passende tage udgangspunkt i naturdannelse (Friluftsrådet, Børns naturdannelse, 2021). Her kunne man helt konkret lavepartnerskaber med Afdelingen for bæredygtig udvikling og DN`s naturfamilier og grønne agenter.
Der skal arbejdes med signatur fuglearter fx Sanglærke, Skovhornugle og Tredækker. Det skal være arter, som er karakteriseret ved at være karismatiske og repræsenterer særlig og truede naturtyper fx Strandengen på AmagerFælled og overdrevsnaturen. Jf. rapporten ’Det gode levested’.
Det er DOF-Kbh’s mening, at alle disse initiativer i den kommende biodiversitetsstrategi vil kunne hjælpe med og understøtte Københavns Kommunes (KK) egne ambitioner om en grønnere og mere biodiversitetsrig Hovedstad, hvor der åbnes op for naturoplevelser og de store sammenhængende naturområder til glæde for alle borgere - lige fra børnehavebarnet til politikerne på Rådhuset.
Københavns Kommune ødelægger unik adgang til guldgrube af biodiversitet midt i byenhttps://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1878
Bynatur 2020 – 2025 https://www.kk.dk/artikel/bynatur-i-koebenhavn-2015-2025
Børns naturdannelse https://friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/B%C3%B8rns_Naturdannelse_final_rapport__web_2021.pdf
InfraNatur 2012
https://habitats.dk/wp-content/uploads/2021/04/Inspirationspapir_InfraNatur_02.06.17.pdf
Det gode levested. Naturkampagne i Utterslev mose