Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Metrolinje M5 - idéfasehøring for miljøvurdering
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har den 25. august 2022 besluttet at igangsætte miljøvurderingsproces for metrolinje M5 på baggrund af ansøgning fra Metroselskabet. Fra den 5. september til den 31. oktober afholder Københavns Kommune derfor idéfasehøring for den potentielle nye metrolinje. I høringen kan borgere, virksomheder og interesseorganisationer mv. komme med idéer og kommentarer til forslagene til de mulige stationsplaceringer og de byggepladser, der vil være i anlægsfasen, ligesom de kan komme med ønsker om miljøforhold, der ønskes undersøgt.
Borgerinvolvering
Der afholdes to borgermøder i idéfasen:
- Onsdag den 28. september klokken 19.00 til 21.00.
Mødet afholdes i Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København S. - Torsdag den 6. oktober klokken 16.00 til 18.00.
Mødet afholdes online. Find mere information om dette møde på metrolinjem5.kk.dk
Hvis du vil vide mere
Du kan finde flere informationer om forslag til metrolinje M5, herunder uddybende kort over stationer, byggepladser, linjeføring mm. på metrolinjem5.kk.dk