Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Wesselsgade II - lokalplan 623
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Dette lokalplanforslag er for så vidt angår det bygningsbevarende element tiltrængt, idet man klart bør værne om de fine facader i området ud til vejene. Det fremstår dog fuldstændig mærkværdigt, at man ved Københavns Kommune udarbejder lokalplansbestemmelsen pkt 5 vedr altaner, idet man herved gør forskel på bygningerne, og giver tilladelser til de få fortsat må få altaner, og andre ikke må. Endvidere fremgår det af bestemmelsen samt dertilhørende kort, at man i flere tilfælde giver bygninger i højere bevaringsklasse mulighed for altaner, mens man i bygninger med lavere bevaringsklasse ikke har lov hertil. Københavns Kommune ønsker åbenbart således at vedtage en lokalplan, hvor formål og praksis er modstridende, idet man ved placering af altaner derved nedsætter bevaringsværdien. Man går derved indirekte ind og definere, at visse bagfacader er mere eller mindre værd i klasse end andre. Desuden forekommer det helt forkert, at man gerne vil lade altaner placere på bygninger med højere klasse end andre. Kommunen må således redegøre for, hvorfor man ønsker at fratage flere ejendomme muligheden for altaner, idet dette netop ikke følger lokalplanens formål.
Der er desuden flere bygninger, som allerede har eksisterende altaner, hvorfor fratagelsen af denne mulighed for de resterende savner mening.