Oprettet: 6. august 2022
Svarnummer:
72

Indsendt af

Caroline

Postnr.

1063

By

København K

Høringssvar

Først og fremmest vil jeg tilkendegive min støtte til et godt og spændende forslag.

Ift de gader i vælger at undtage fra forslaget, da de anses som trafikfordelingsveje - såsom Bremerholm, er jeg dog uforstående for hvordan de ikke kan indrages i flere af forbedringerne.

Mange cyklister og fodgængere passerer Bremerholm på deres vej igennem byen, men den den er bestemt ikke i stil med sine omgivelser med flotte bygninger og små gader.

Mit forslag er, at kørebanen smalnes og at der anlægges bredere fortorv med træer eller andet grønt. Dette mener jeg med fordel kan foretages - uden påvirkning af trafikkapacitet.

Bremerholm er en meget bred vej, med plads til parkering på selve vejen, men uden et eneste træ. Det at vejen er så bred trods den er enkeltsporet, medfører en del kaos, da folk forsøger at overhale, og forsøger at fordele sig ift drejebaner alt for tidligt ift næste lyskryds. 

En mere passende bredde til en ensporet vej, vil tillade gennemkørsel af samme antal biler, samt medføre et mere sammenhængende, roligt og grønt bybillede.