Høringssvar vedrørende Wesselsgade II - lokalplan 623

Oprettet: 5. juli 2022
Svarnummer:
7

Indsendt af

Mikkel Rugaard

Virksomhed / organisation

AB Baggesensgade 9

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Vi er mange i gårdlauget Wesselsgade-Blågårdsgade som undrer os over den tilsyneladende arbitrere markering af hvor der kan sættes altaner op i fremtiden (tegning 4 i lokalplanen)? Især da man nu i så høj grad begrænser gårdsiden, hvilket ikke har været tilfældet tidligere.

Hvad er begrundelsen/princippet for den aktuelle markering? Det giver en kæmpe ulighed i muligheder - ikke mindst da der i disse dage er flere som er ved at opføre altaner der hvor det faktisk er begrænset i fremtiden - et faktum man ikke kan have været ubekendt med da der blev givet tilladelse.

Helt aktuelt arbejder min egen foreningen i nr. 9 med muligheden for at etablere altaner på den sydvendte gavl ind mod gården. Det er en placeringen, som modsat 90% af de markeringer som er lavet på tegning 4, ligger meget frit, med stor afstand til andre bygninger på alle sider, og uden risiko for indbliks-gener. Det giver fx ikke mening at denne placering ikke vil være en mulighed i den kommende plan?! Måske er man ikke helt klar over de faktiske forhold på stedet - i hvert fald er der fejl på plantegningen af gårdrummets indretning i den del af gården (korrekt luftfoto fra Københavnerkortet ad 2020 hvor miljøstationer er nedlagt og sammelagt vedhæftet).

Det harmonerer ganske enkelt ikke med Kommunens egne retningslinjer og vejledninger ad 1. juli 2021. Hvis det er bygningerne og det arkitektoniske udtryk man forsøger at værne om, ville det til gengæld være på sin plads at stille strammere krav til udførelse og fremtoning, som man gør på gadesiden, så vi undgår mere masse-produceret kønsløshed.


Vi ser frem til svar.

Tak