Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 19. maj 2022
Svarnummer:
21

Indsendt af

Helle Clausen-Bruun

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Høringssvar vedr. distriktsændringer for skoleåret 2023-2004 (indstillingens punkt 1)

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) skal som udgangspunkt kun foreslå ændringer af skoledistrikterne for at imødekomme eventuelle kapacitetsudfordringer med for mange elever på de berørte skoler. Det er derfor noget uforståeligt, at BUF har indstillet, at forslag om at flytte rode 277 fra Brønshøj Skole til Bellahøj Skole, sendes i høring.

 

Det fremgår af høringsmaterialet, at det ikke er nødvendigt at ændre skoledistrikterne for at løse kapacitetsudfordringer, samt at det med den nuværende befolkningsprognose forventes, at Brønshøj Skole uden ændring af distriktet igen vil komme ned på optag af fire 0. klasser fra 2024/25. Skolen vil derved kun overskride dens fastsatte kapacitet ved næste skoleindskrivning.

 

Der fremgår ikke nærmere beregninger for kapacitetsudfordringen i 2023/2024, og da det allerede i skoleåret 2022/2023 har været muligt at sammenlægge de kommende 0. klasser fra fem spor til fire spor, idet flere elever end forventet er blevet skoleudsat og flere end forventet er fraflyttet området, virker forslaget fra skolelederne ikke proportionalt.

 

Såfremt Børne- og Ungeudvalget ønsker at tage stilling til forslaget på baggrund af "socioøkonomiske" overvejelser, mener jeg ikke, at det bør være børnefamilier i rode 277 der i første omgang skal løse de udfordringer, som Bellahøj Skole oplever som følge heraf.  Løsningen forekommer desuden noget illusorisk, da en stor del af de berørte familier formentlig fortsat vil vælge skolen fra.