Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for byudvikling på Godsbaneterrænet

Høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg Vesterbro Lokaludvalg har fået “afgrænsningsnotatet for miljøkonsekvensrapport for byudvikling på Godsbaneterrænet” i høring. Vi har debatteret de forskellige facetter i forhold til miljøet, og vores taskforce for arbejdet i forhold til Godsbaneterrænet har formuleret de følgende input baseret på input fra lokaludvalg, følgegrupper med mere.   5.3.1 Det bør undersøges, om en by af denne størrelse har grønne arealer, som er passende. Godsbaneterrænet er det sidste større område i Københavns indre bydele, der står overfor udvikling. Derfor er det også den sidste chance for at bidrage med grønne kvadratmetre, hvis der er et afsavn. Her kan man med fordel måle København op imod andre store byer og hovedstæder i Europa.   5.3.2 Biltrafik - påvirkning af det overordnede trafiknet Der bør undersøges, hvordan den samlede trafikpåvirkning rundt om Jernbanebyen vil påvirke resten af byen, Vesterbro, havnens nye bebyggelser og Vasbygade som indfaldsvej. Hvad betyder det, at der kommer så stort et antal nye beboere og nye arbejdspladser i Jernbanebyen. Det vil sige der bør kræves en samlet trafikundersøgelse både ift bil-veje, cykel-veje og offentlig transport (det sidste er jo også et miljøspørgsmål).   5.3.3 I takt med at Metroen i København udbygges, vil der også kunne forventes større aktivitet på CMCs areal. Denne større aktivitet kommer også til at betyde en større mængde støj. Når der planlægges placering af boliger, kontorer med mere - bør den stigende støj indregnes.   5.3.5 Varme-Ø effekt og muren til Vasbygade/Havnen Varme-ø-effekten berøres som et lokalt problem – inde på selve arealet. Men af forundersøgelserne til Kommuneplan19 ved vi, at dette område på Vesterbro er en del af byens største Varme-Ø. Det er beskrevet, hvordan varmen kommer fra de mange befæstede arealer og at fraværet af træer og åbne vandområder er en del af problemer. Størrelsen af problemet bør medføre, at dette ses i en større sammenhæng. Der bør således ses på, hvad den nye mur af kontorer, parkeringshuse og fremskudte facader mod Vasbygade kommer til at betyde for den varme-ø, der findes på arealet. I hvilken udstrækning vil denne nye mur på op til 40 meter betyde, at der ikke længere vil kunne indstrømme frisk luft fra havnen? Her er der særligt tale om en sommerproblemstilling.   Vindtunnel i Vasbygade Det bør undersøges, om der på langs af Vasbygade vil opstå en vindtunneleffekt, som følge af de to husmure overfor hinanden. Samt hvorledes man kan undgå en sådan. Her er der særligt tale om en vinterproblemstilling.   5.3.10 Forurening i jorden Der bør foretages en komplet screening af jorden på området. Det bør ikke – som foreslået - udsættes til behandlingen af de enkelte matrikler.   I forbindelse med 90ernes Baneby projekt på arealet, blev der lavet en del screeninger af forurening. Også mere, end der umiddelbart fremgår af det fremlagte materiale. Kirkegården – der er tidligere blevet brændt togvogne og lokomotiver af på arealet. Her er der historier fra gamle dage om, at lokomotiverne er blevet tømt for brændstof ud på arealet, hvorefter der er blevet sat ild til det. “Der findes også områder, hvor der er foregået særligt forurenende aktivitet som på “Kirkegården”. Navnet er fremkommet ved, at lokomotiver og lignende igennem tiderne har endt deres dage her, hvor de er blevet brændt af. Før afbrændingen har der været tilfælde, hvor aftapningen af brændstof mm er foregået direkte ud på jorden.”  Togvogne har tidligere indeholdt store mængder miljøfremmede stoffer; heriblandt asbest. Det bør kortlægges hvor på arealet dette er foregået, og der bør sættes ind med en oprydning.   Øvrige forureninger Det fremgår af materialet fra Banebyprojektet, at der har været 22 steder med tankning af olie, diesel med mere. Der fremgår kun 10 steder af det materiale der nu er fremlagt. Af andre beskrivelser findes blandt andet: “Før man brugte kemikalier ved vask mm, blev der udelukkende brugt petroleum og terpentin som rensemiddel. I følge samtaler med gamle arbejdere på stedet, blev der ikke sparet på nogle delene, og det må derfor formodes, at en væsentlig del er løbet med vandet i jorden.”     “Jord”bunken. Bunken længst mod Vest / Bavnehøjkvarteret har været omtalt som opfyld fra Vestre Gasværk, der jo blev nedlagt i 1927. I hvilken udstrækning er dette korrekt? Der bør foretages en ordentlig kortlægning. I forbindelse med Baneby-projektet blev det fastslået, at: “Da de udførte vurderinger alle er behæftet med stor usikkerhed, må det anbefales, at der gennemføres en kortlægning af forureningens omfang og art, inden et endeligt Baneby-projekt fastlægges, således at udgifter til oprensning kan minimeres i relation til den konkrete anvendelse af områderne.” Det virker derfor underligt, at der nu lægges op til at der “Der foretages vurdering af påvirkning i anlægsfasen på baggrund af en beskrivelse af typen og omfang af jordforureningen. Der tages udgangspunkt i eksisterende viden. …..” Der bør gennemføres en kortlægning af foreureningens omfang og art. Og den eksisterende viden (som det fremgår af de nu eksisterende papirer) bør suppleres med den viden, der i 90erne blev tilvejebragt. Vi understreger den pointe, at da Metroens klargøringsareal (CMC) blev anlagt på den meget lidt velplacerede måde i forhold til det nuværende projekt - så skete den placering blandt andet af hensyn til de på dette areal fraværende udgifter til oprensning af jorden. De nu resterende arealer må derfor antages at være mere forurenet end dette areal. Dette stemmer i øvrigt overens med kortlægningen af bygninger som “Syreværksteder, Malerværksted, Olie- og kemikalieoplag. 5.3.12 Overfladevand Der lægges i afsnittet om Anlægsfasen op til afledning af grundvand til havnen, idet “det er usikkert om grundvandet er forurenet.” Ved Banebyprojektet hed det i et tilsvarende afsnit: “Risici i relation til det omgivende miljø udgøres af stoffer, som kan transporteres via vand eller luft til andre organismer. Mange af de potentielle forureningskilder omfatter stoffer, som kan transporteres med grundvandet og efterfølgende påvirke drikkevandsinteresser eller de nærliggende recipienter f.eks. Havnen.” Det virker underligt, at der nu kan stilles spørgsmålstegn ved, om grundvandet er forurenet. Og der bør derfor ske en løbende monitorering af det oppumpede grundvand med løbende rensning - kendt fra Metrobyggeriet på Sønder Boulevard ved afgreningskammeret. Og det bør undersøges, om der overhovedet kan og eventuelt skal ske en rensning og reinfusion af grundvandet på arealet.   5.3.14 Det bør undersøges, hvorvidt der kan bruges geotermi som opvarmning. Det nye bykvarter er placeret tæt på H. C. Ørstedsværket og de mange fjernvarmeledninger fra dette værk. Noget går under kvarteret. Det bør undersøges hvorvidt der kan suppleres med lokalt produceret varme. Og det bør undersøges i hvilken udstrækning der i sommerhalvåret kan benyttes fjernkøling af de nye kontorer og evt boliger på arealet.   5.3.18 Det anføres, at ”Anlægsaktiviteterne er midlertidige og vil i sig selv ikke påvirke værdifulde kulturmiljøer, hvorfor anlægsfasen ikke indgår i miljøkonsekvensrapporten.” Dette vil vi gerne stille spørgsmålstegn ved, da man ikke kan undgå at forholde sig til en række af de fysiske elementer som f.eks. jernbanespor i anlægsfasen. Anlægsfasen bør derfor medtages i miljøkonsekvensrapporten for så vidt angår det sammenhængende kulturmiljø, som er fremhævet i kommuneplanen og baggrunden for udpegning som nationalt industriminde.   Vi håber, at vore input - nogle mere vidtrækkende end andre - bliver taget ad notam og kan indgå i det følgende arbejde.   Med venlig hilsen Thomas Egholm Forperson for Vesterbro Lokaludvalg