Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Tidsbegrænset parkeringszone ydre Østerbro
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Høringssvar vedr. ”Tidsbegrænset parkeringszone ydre Østerbro” –”Høring Strandvejen på ydre Østerbro”
Friluftsrådet København anerkender, at der er behov for at indføre ”nye tidsbegrænsede parkeringszoner i store dele af København, herunder på ydre Østerbro”. Samt, at formålet for det i høringen anførte område er, ”at reducere antallet af udefrakommende køretøjer, der langtidsparkerer i området”.
Vores fokus i dette høringssvar er rettet mod den sydlige del af høringsområdet, Svanemøllehavnen, der omfatter roklubber og sejlklubber.
Vi finder det vigtigt, at disse klubbers aktiviteter på vandet og i de enkelte klubhuse ikke begrænses af indførelsen af en tidsbegrænset parkering. Vi vil derfor opfordre til, at Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med repræsentanter for de berørte klubber finder frem til en model, som både er i overensstemmelse med den politiske beslutning fra budgetaftalen for 2022 (”TM285 Udvidelse af parkeringszonerne i København – oprettelse af 15 tidsbegrænsede parkeringszoner”), og som ikke virker begrænsende på de enkelte klubbers aktivitetsudfoldelser.
Denne opfordring fra Friluftsrådet København skal tillige ses på baggrund af følgende:
Der er ingen offentlig transport tæt ved de berørte ro- og sejlklubber. Ganske vist kører der en bus (nr. 164) på strækningen Strandvejen – Strandvænget – Kalkbrænderihavnsgade – Sundkrogsgade. MEN – på hele strækningen fra Strandvejen til Sundkrogsgade er der ikke et eneste busstoppested. I en telefonsamtale har MOVIA oplyst, at der ikke foreligger planer om at oprette busstoppested(er) på strækningen. Dette vil i så fald kræve en politisk beslutning.
Med venlig hilsen
På vegne af Friluftsrådet København
Annagrethe Ottovar, bestyrelsesmedlem