Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 1. maj 2022
Svarnummer:
16

Indsendt af

DIF, DGI København, Friluftsrådet København, Svanemøllehavnen A/S m.fl.

Virksomhed / organisation

Danske Studenters Roklub

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Ny parkeringszone på ydre Østerbro giver bekymring for fortsat udfoldelse af idræts og friluftaktiviteter i Svanemøllehavnen.

Forslaget om kommende parkeringszone for Ydre Østerbro, skaber bekymring hos frivillige og organisationer. En tidsbegrænset parkering mellem 8-22 på alle hverdage, med tre timers begrænsning vil være stærkt begrænsende for rigtigt mange af de foreninger og klubber som der har vandaktiviteter i Svanemøllehavnen. Her vil tre timers parkering være meget kort tid, med henblik på aktiviteter på vandet. Det, at kunne nå omklædning, klargøring af båden/kajakken, selve aktiviteten på vandet og derefter få udstyret rengjort på plads tager tid. Dertil deltager rigtigt mange frivillige i efterfølgende sociale aktiviteter som fællesspisning, dette umuliggøres ved det kommende forslag.

Foreningslivet i og omkring Svanemøllehavnen er utroligt vigtigt for området og foreningerne. En stærk begrænsning af muligheder for parkering vil desværre kunne lægge en stor dæmper på rigtigt meget af det stærke fællesskab som der er på havnen.

Generelt er der et ønske om, at man helt tager Strandvænget ud af den nye Ydre Østerbro parkeringszone og man sammen med By & Havn og brugerne af havnen, indgå en dialog om en parkeringszone som dækker Svanemøllehavnen alene. Det vil sige Strandvænget og Svaneknoppen. Det er vigtigt for brugerne, at private og kommunale områder har en vis form for harmoni, for ikke blot at flytte problemerne væk. Vi er godt klar over, at så "små" parkeringszoner ikke er normalt i Københavns Kommune, omvendt så snakker vi parkering i og omkring Danmarks største lystbådehavn, så målt på brugere af havnen, er det bestemt ikke noget lille område.

Parkering i dag er delt op i en række med tre timers parkering i perioden 7.00-17.00 på hverdage, og en række med fri parkering. Vi er bevidste om udfordringen omkring ansatte i virksomhederne syd for værket, bruger de frie pladser til at parkere gratis på i dagtimerne.

Derfor er vi også opmærksomme på en begrænsning af parkering i området skal reguleres. Udfordringen ved forslaget er ikke tidsbegrænsningen i sig selv, det er mere den potentielle begrænsning af aktiviteter i foreningerne forslaget medfører. Derfor fremsættes nedenstående forslag, som skal læses i prioriteret rækkefølge.


1) Vi vil gerne foreslå, at hele området eller som minimum, området der dækker omkring Svanemøllehavnen (Strandvænget) sættes til en tidsbegrænsning på tre timer, mellem 8.00 - 19.00 på hverdage. Dette gør, at vores brugere, medlemmer mv. kan komme fra kl. 16.00 og ikke bekymre sig om, at skulle være inden til et specielt tidspunkt senere. Lige som alle vil kunne få mulighed for at blive og deltage i sociale aktiviteter efter træning.

2) Kunne det være muligt at området omkring Svanemøllehavnen (Strandvænget) havde en tidsbegrænsning på 4 timer mellem kl. 8.00 - 20.00, så ville dette også muliggøre større sandsynlighed for aktiviteter midt på dagen i vores klubber og foreninger. Vi er helt med på, at det er ikke noget som Københavns Kommune generelt bruger, altså det med at have tidsbegrænsning på 4 timer, vi vil dog opfordre til, at man overvejer denne mulighed.

Nedenstående organisationer bakker op omkring en løsning der tilgodeser foreningslivet i området

Med venlig hilsen

Dansk Idrætsforbund - Konsulent Lasse Quvang Rasmussen
DGI København - Idrætspolitisk konsulent Kasper Lund Kirkegaard
Friluftsrådet København - Formand Martin Machado
Svanemøllehavnen A/S - Bestyrelsesformand Poul Koldsø
Dansk Forening for Rosport - Facilitetskonsulent Kamilla Bradt Ryding
Dansk Kano og Kajak Forbund - Facilitetskonsulent Kamilla Bradt Ryding
Dansk Sejlunion - Konsulent Ingeborg Stenbæk Madsen
Sejlklubben FREM - Formand Carsten Mikkelsen
Kjøbenhavns Amatør Sejlforening (KAS) - Formand Svend Bie
Sejlklubben SUNDET - Formand Ole Brandt
Roklubben Gefion - Formand Jytte Agergaard
Danske Studenters Roklub (DSR) - Formand Kasper Haagensen
Roforeningen KVIK - Formand Bo Adelholm
ROKLUBBEN SKJOLD - Formand John Skovgaard
Amager Ro- og Kajakklub - Formand Helga Lund Laursen
Søspejdertroppen Gry - Gruppeleder Claus Laage-Thomsen
Svanemøllebugtens Vinterbadelaug - Sekretær Helene Krasnik
Hovedstadens Svømmeklub - Formand Allan Nyrup