Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Tidsbegrænset parkeringszone ydre Østerbro
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Høringssvar til forslaget om, at der indføres en 3-timers tidsbegrænset p-zone på hverdage i tidsrummet kl. 08-22 i området Strandvejen på ydre Østerbro
Som beboer i Svanemøllekvarteret vedrører mit engagement dette, men argumenterne nedenfor er relevant for alle de kvarterer, hvor kommunen er på vej til at indføre 3-timers-parkering. Og mine sidste spørgsmål er relevante her, men især for betalingszonerne.
Tidsbegrænsningen på 8-22 forekommer unødigt indgribende i beboernes privatliv. Inviterer børnefamilier fx venner til middag kl. 18, skal gæsterne forlade kvarteret inden kl. 21. Det er håbløst. Det forekommer oplagt at lade tidsbegrænsningen udløbe kl. 21. Skulle det vise sig, at parkeringsrestriktionerne ikke udvirker den ønskede effekt med denne tidsgrænse, kan tidsbegrænsningen senere udvides efter ønske fra beboerne i kvarteret.
Mht. gæstelicenser forudsætter 1 licens pr. beboer over 15 til en nummerpladenoteret bil 10 gange årligt, at beboerne i kvarteret er familieløse, venneløse og aktivitetsløse. Det er ikke tilfældet. Lægger man fx hus til bestyrelsesmøder i en idrætsklub uden mødefaciliteter er licenserne brugt på mindre end to møder. Det samme er tilfældet ved familierykind ved jul og fødselsdag. Og mindreårige børn, der har venner, som bliver transporteret hertil i bil, er et kapitel for sig.
Det vil være meget hensigtsmæssigt, hvis kommunen tildeler kvarterets beboere flere gæstelicenser. De må til gengæld gerne være tidsbegrænsede, dvs. på færre timer end 8-21/22.
Endelig vil jeg spørge, hvad Københavns Kommunen har gjort for at sikre, at p-ordningen på private fællesveje er lovlig? Det gælder både ifht. opkrævning af beboerlicenser og p-afgifter i de nuværende betalingszoner samt de kommende p-afgifter fra de zoner, hvor der nu indføres tidsbegrænset parkering. Flere kommuner henviser til Vejloven og Færdselsloven, men ingen af dem hjemler lov til at opkræve de nævnte betalinger.
Ifølge Indenrigs- og boligministeriets resumedatabase er ministeriet efter samtænkning med Trafikmisteriet og Justitsministeriet nået frem til en afgørelse af 8.4. 2003 med senere tilføjelser 12.12. 2013: https://resumedatabase.im.dk/resumedatabasen/2003/03810-om-en-kommunes-etablering-af-parkeringsordning-paa-hhv-offentlig-og-privat-faellesvej om, at opkrævninger ud over de direkte omkostninger ved ordningerne på private fællesveje ”må anses” for at være lovlig. Det ”anses” ved at henvise til en højesteretsdom fra 1934 om betaling for opstilling af en automat på offentligt gadeareal og en Højesteretsdom fra 2003 om afgift for etablering og tilstedeværelse af kabler under et vejareal. Det ligner en afgørelse eller rettere vurdering taget med tang, da offentlig vej og kabler under vejen ikke har meget at gøre med beboerbetaling og p-afgifter på private fællesveje.
Det fremgår af samme resume, at den omtalte betaling kun kan være lovlig, hvis der foreligger en aftale mellem Kommunen og grundejerne. Findes sådan en aftale?
Det ville være moralskt redeligt, hvis betaling ud over de direkte omkostninger ved p-ordningerne tilfaldt grundejere med private fællesveje, i og med at vi betaler for vedligeholdelse og grundskyld af vejene. Vil Københavns Kommune tage det med i en aftale mellem Kommunen og grundejerne?
Venlig hilsen
Tage Otkjær