Luftfoto af lokalplanområdet

Rosenvængets Kvarter - lokalplan 614

Lokalplanen skal gøre det muligt at sikre eksisterende træer i området ved at udpege træerne som bevaringsværdige.

Høringsfrist:

3. januar 2022
Indsendt af:
Elise Lyhne-Hansen
Dato: 3. januar 2022
Svarnummer:
13
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Tak for initiativet til at sikre bevarelsen af de gamle træer i Rosenvængets Kvarter. Uden dem vil det særegne og historiske udtryk i kvarteret gå tabt - udover den glæde og nytte træerne har for mennesker og dyr, der bruger området. For at sikre, at ejerne ikke af mangel på viden om træpleje kommer til at skade træerne, kunne det være hensigtsmæssigt og hjælpsomt, at Københavns Kommune udarbejder en fagligt funderet pleje- og udviklingsplan, som tilgår ejerne og som KK følger op på med råd og vejledning og faglig støtte. Venlig hilsen Elise Lyhne-Hansen
Læs høringssvar fra Elise Lyhne-Hansen
Indsendt af:
Per Frydendal
Dato: 2. januar 2022
Svarnummer:
12
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Indledningsvis stor ros til Borgerrepræsentationen for at udforme en temalokalplan, der i dag og forhåbentlig i fremtiden kan medvirke til at bevare hele Rosenvænget kvarteret med sit specielle grønne særpræg med en masse særegne træer. Jeg har nedenstående bemærkninger/forslag til den endelige temalokalplan. Hele Rosenvænget kvarteret bør være omfattet. Der mangler områder som f.eks. Heibergs Villa og Den Franske Have. Det gælder også den nederste del af Rosenvængets Hovedvej ud mod Strandboulevarden med de mange store lindetræer, som i sin tid blev plantet af Rosenvængets Grundejerkomite, da vejen var ejet af komiteen. Mange af disse træer og deres rodnet blev ikke beskyttet og de blev voldsomt beskadiget af påkørsel, tilkørsel af tunge køretøjer og byggepladsoplagring, da Skolen ved Strandboulevarden blev etableret. Det bør forsøgt sikret, at dette ikke kan ske igen.   Lokalplan område 296, Heibergs Have og Heibergs Villa I den oprindelige lokalplan var der kun udpeget 4 af de gamle træer som bevaringsværdige ( 2 lindetræer, 1 kastanietræ og 1 skyrække). I forslag til temalokalplan er medtaget yderligere 5 træer ( 2 gamle bøgetræer ud mod Næstvedgade, 2 gamle kastanietræer ud mod Strandboulevarden og et selvsået yngre ahorntræ ligeledes ud mod Strandboulevarden). Det kan undre, at den cirka halve snes udvalgte store træer, der siden lokalplan 296 blev vedtaget, er blevet plantet på grunden dels i samarbejde med Københavns Kommune og dels i samarbejde med Rosenvængets Grundejerkomite ikke er medtaget i nuværende forslag. Disse træer er netop plantet for også for fremtiden at bevare områdets særlige karakter og bør derfor også sikres for af temalokalplanen. I øvrigt kan jeg støtte øvrige bemærkninger i høringssvaret fra Rosenvængets Grundejerkomite. Per Frydendal, Heibergs Have.
Læs høringssvar fra Per Frydendal
Indsendt af:
Søren Porsbjerg
Dato: 31. december 2021
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rosenvængets Grundejerkomité
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Kære Københavns Kommune, Først vil vi gerne rette et stor tak til jer for, at I har påtaget jer opgaven med at udarbejde en temalokalplan for bevaringsværdige træer i Rosenvængets kvarter. Rosenvængets Grundejerkomite har hidtil haft opfattelsen af Byplan 7 ville beskytte karaktertræerne i kvarteret, men det viste sig i løbet af 2020/21 ikke at være tilfældet. Det er derfor glædeligt, at der nu udarbejdes en temalokalplan for bevaringsværdige træer, så Rosenvænget kan bestå som en grøn oase til glæde for kommende generationer af beboere og østerbroborgere. Nedenfor følger Rosenvængets Grundejerkomité kommentarer til det konkrete indhold i forslaget til temalokalplan. Et gennemgående træk i vores kommentarer er, at vi ønsker at udbrede omfanget af temalokalplanen i både areal og tid. Ved areal for at sikre et stort sammenhængende grønt område til glæde for folk, flora og fauna, og ved tid for at sikre, at Rosenvænget om 100 år er lige så kendetegnet ved sine store grønne træer, som Rosenvænget er i dag. §1 Formål: Vi vil foreslå, at 2. punkt omformuleres til: ”i videste muligt omfang at sikre bevaringsværdige træer inden for området, således området bevarer sin grønne karakter med mange store karaktertræer” § 2 Områdeafgrænsning: Vi vil foreslå, at området udvides med matr. nr.: • 660 - Villa Rosa • 451 – Den Franske Have • 1091 – Haven op til Heibergs villa • 109o – Skolen på Strandboulevarden – og her som minimum her allé-træerne langs Rosenvængets Hovedvej samt • Den store platan på hjørnet af Saabyesvej og Rosenvængets Allé • Den nyplantede platan på hjørnet af Odensegade og Rosenvængets Sideallé Områderne er markeret med grønt på medsendte bilag. Vi er opmærksomme på, at temalokalplanen dermed vil omfatte et større område end nuværende Byplan 7, men herved sikres et større område med store træer til glæde for både folk og biodiversitet. § 3 Bevaringsværdig beplantning: Vi vil foreslå, at §3 gøres mere forpligtende for grundejerne. I teorien kan den nuværende formulering medføre, at der ingen store karaktertræer er tilbage i Rosenvænget, når alle de nuværende træer er enten fældet på grund af sygdom, døde eller faldet i en storm. Vi mener, at kommunen også i de situationer bør kunne pålægge grundejeren et sted på grunden og for et rimeligt beløb at erstatte et bevaringsværdigt træ, uagtet det må fældes ved sygdom, dør eller falder i en storm. Endvidere bør der sikres en fortløbende registrering af træerne i kvarteret for at sikre, at nye træer der vokser op til erstatning af eksisterende, også opnår beskyttelse af temalokalplanen. Det kan eventuelt gøres ved, at der hvert 10. eller 20. år foretages en registrering i stil med den i sommers gennemførte. Vi uddyber gerne ved fremmøde eller via telefon vores kommentarer. I kan også læse om vores politik om træer i kvarteret på www.rosenvaenget2100.dk/liste-over-traeer-til-rosenvaenget-kvarteret. Venlig hilsen For Rosenvængets Grundejerkomités bestyrelse Søren Porsbjerg, formand
Læs høringssvar fra Søren Porsbjerg
Indsendt af:
Lisbeth Ahlgren Jensen
Dato: 30. december 2021
Svarnummer:
10
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Der er intet skønnere end at høre solsortene synge i de gamle træer i Rosenvænget en sommeraften. Bevar dem, så vi undgår alt for stor byggetæthed i området. 
Læs høringssvar fra Lisbeth Ahlgren Jensen
Indsendt af:
Stefanie Høy Brink
Dato: 28. december 2021
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København V
Postnr.:
1555
Vedhæftet er høringssvar fra Københavns Museum.
Læs høringssvar fra Stefanie Høy Brink
Indsendt af:
Marie Louise Riddersborg
Dato: 21. december 2021
Svarnummer:
8
By:
København
Postnr.:
2100
Jeg tilslutter mig temalokalplanen om bevaringen af de gamle, smukke træer på Østerbro. Træerne er del af vores bydels historie og natur, og det skal vi værdsætte og værne om.
Læs høringssvar fra Marie Louise Riddersborg
Indsendt af:
Bente Henriksen
Dato: 20. december 2021
Svarnummer:
7
By:
København ø
Postnr.:
2100
Det er vigtigt at beskytte de gamle træer. De er smukke at se på, giver kvarteret karakter og bidrager til en grøn by.
Læs høringssvar fra Bente Henriksen
Indsendt af:
Maj-Brit Kristjánsson
Dato: 20. december 2021
Svarnummer:
6
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Det er meget vigtigt, at de gamle træer i Rosenvænget kvarteret bevares. De er en del af kvarterets særpræg og giver ommrådet en særlig kvalitet, også for dem, der ikke bor her, men spadserer igennem eller på anden vis færdes i området til daglig. Mange huse overtages netop nu af nye ejere, som ofte fælder de karakteristiske store træer, hvoraf nogle er meget gamle og ikke bør beskæres eller fældes, men  tværtimod fredes og plejes.
Læs høringssvar fra Maj-Brit Kristjánsson
Indsendt af:
Bodil Jacobsen
Dato: 18. december 2021
Svarnummer:
5
By:
Kbh
Postnr.:
2100
Tilslutter mig fredningen af de omtalte træer og ideen om temaloklplaner.
Læs høringssvar fra Bodil Jacobsen
Indsendt af:
Tania Ørum
Dato: 17. december 2021
Svarnummer:
4
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Det er meget vigtigt, at de gamle træer i Rosenvænget kvarteret bevares. De er en del af kvarterets særpræg og giver ommrådet en særlig kvalitet, også for dem, der ikke bor her, men spadserer igennem eller på anden vis færdes i området til daglig. Mange huse overtages netop nu af nye ejere, som ofte fælder de karakteristiske store træer, hvoraf nogle er meget gamle og ikke bør beskæres eller fældes, men  tværtimod fredes og plejes.
Læs høringssvar fra Tania Ørum
Indsendt af:
Susan Brandt
Dato: 17. december 2021
Svarnummer:
3
By:
København
Postnr.:
2100
Jeg synes, at det er utroligt vigtigt at bevare de gamle træer. De er både flotte og med til at bevare kvarterets helt specielle "karakter". Det er skammeligt, at nogle af træerne er blevet fældet uden grund. 
Læs høringssvar fra Susan Brandt
Indsendt af:
Kamilla Bergström
Dato: 17. december 2021
Svarnummer:
2
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Respekt for og prioritering af gamle træer og præmisserne for natur i der hele taget, bør efterhånden være indlysende i et bybillede præget af vækst og bebyggelse på naturens vegne.   Balancen skal genetableres. Og ikke ved natur på vægge og tagterrasser men natur man som byboer kan være i, nyde og interagere med. 
Læs høringssvar fra Kamilla Bergström
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 16. december 2021
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Kommune
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Østerbro Lokaludvalg bakker op om forslaget til temalokalplanen for Rosenvængets Kvarter og støtter princippet om bevaring af bydelens gamle træer.   Venlig hilsen     Allan Marouf Formand for Østerbro Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg