Hvor skal vi sove i nat?

Kærlighed til København

Jeg er borger i København K, nærmere betegnet Gothersgade, hvor jeg har boet siden 1999.

Som andre københavnere elsker jeg min by; at kunne gå/løbe igennem Kgs. Have, via Nyboder til Kastellet. Nyde Havnen enten ved at kigge på sejltrafikken eller ved at paddle med en veninde. Jeg går og cykler rundt til alt. Til træning, til middage hos venner, teater/biograf/opera, og når jeg skal give den gas på restauranter og ud at have cocktails.

En by med et bredt udbud af kultur og madscene

På den vis spænder jeg over en stor del af feltet (eller det man også kalder kontinuum) af diskussionen omkring nattelivet. Og lad mig være helt klar i spyttet: Jeg ønsker at bo i en levende by men også en by, hvor det er muligt at leve. Sådan er det ikke nu, som nattelivet har udviklet sig over særligt de sidste par årtier.

Covid-lock down har vist at det også kan være rart og sikkert at bo i København K

Nedlukningen af restaurationer og natteliv understregede, hvor stor og negativ en indflydelse nattelivet har på livskvaliteten for os, der bor i Indre By, hvis vi i øvrigt skulle have været i tvivl om det.

Volden og mængden af politiopgaver forsvandt i takt med, at nattelivet blev lukket ned. Det er der masser af pålidelige statistikker, der har dokumenteret. Det betød for os, der betaler skat og dyre huslejer for at bo i byen, at vi pludselig kunne sove om natten, flytte ud af badeværelset og ind i soveværelset igen, når vi skulle sove og tage de natlige ørepropper ud. Ren fryd, gammen og livskvalitet! Men det varede kun så længe som lock down af nattelivet.

Efter åbning af nattelivet er det igen umuligt at få en ubrudt nattesøvn i Indre By

Det totale kvantum af støj fra råbende og brølende berusede mennesker, fra barbusser, fra soundboxes, fra motorcykler og fra muskelbiler gør det umuligt at få en ubrudt nattesøvn og dermed opretholde en tilværelse i Indre By.

Respekten og hensynet til borgerne blev tilsidesat pga. kommercielle hensyn

Den tidligere præsenterede nattelivsplan udarbejdet i samarbejde med både repræsentanter fra beboere og natteliv var derfor et kærkomment bud på, hvordan natteliv og byens borgere kunne leve side om side på en respektfuld måde. Men den og respekten for borgerne blev på skammeligste vis tilsidesat pga. kommercielle hensyn.

Nu er tiden inde til at forholde sig til om København skal være for borgere eller natteliv?

Der er mange ubesvarede spørgsmål, som jeg vil opfordre til, at man forholder sig til før det kommende kommunevalg og ikke mindst med nærværende høring af Restaurations- og Nattelivsplan 2021;

Skal København være en by for borgere, der kan opretholde en sund tilværelse i byen?

Eller skal restaurations- og nattelivet være den primære faktor for København, vel at mærke med den konsekvens, at København bliver en turistkulisse?

Skal dansk druk/fordrukken ungdom (vi har desværre Europa-rekord, og det har også samfundsøkonomiske konsekvenser på sigt med behandling af misbrug) være det indtryk, som turisterne bliver mødt af?

Eller

Skal København på den visionære måde være én metropol, hvor restaurationsliv og københavnerne kan leve side om side på en respektfuld måde?

I København har vi en restaurationsscene, som er anerkendt global, og den er vi med god grund stolte af. Vi som københavnere har bare svært ved at leve med støjen og volden, som er en konsekvens af den hårde druk og narko i nattelivet.

Nattelivsplanen skal derfor tilgodese både vores anerkendte restauranter og de borgere, der bor i byen. Den tarvelig druk, som skader både forstadens unge, der valfarter og hærger i Københavns natteliv og borgernes nattesøvn, skal vi til livs.

Med venlig hilsen

Helle Hansen