Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen Sortedamskolen
Høring om skoledistrikter 2022/23.
Sortedamskolen er ikke berørt af den igangværende høring.
Det er dog magtpåliggende for os at gøre opmærksom på den udfordring skolen står i med et meget lille grunddistrikt.
Vi har i indeværende skoleår skrevet ud til 64 familier for at danne tre børnehaveklasser. Det siger sig selv, at det er meget vanskeligt at danne og opretholde klasser med en rentabel klassekvotient på disse vilkår.
Der er ikke udsigt til at disse vilkår vil ændre sig for Sortedamskolen.
Vores skoleindskrivning viser en stor interesse for Sortedamskolen fra familier, der bor uden for vores skoledistrikt. En del af disse familier kommer fra Nørrebro, herunder Guldbergskoles distrikt.
Sortedamskolen vil være oplagt at tænke med ind i processen for tilvæksten af skolebørn på Nørrebro.
Vi appellerer til politikerne om at træffe beslutninger, der er langtidsholdbare for alle Københavns Folkeskoler.
Skolebestyrelsen for Sortedamskole