Høringssvar vedrørende Nuuks Plads Metrostationsplads tillæg 1 - lokalplan 489-1

Februar 2021

Høringssvar til Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 489 – Nuuks Plads Metrostationsplads

I 2018 tog Københavns Kommune – Borgerepræsentationen og Teknik- og miljøudvalget – en modig beslutning. Man besluttede at sige nej til Lokalplanforslag Nuuks Plads II. Tak for det!

Det ser desværre ikke ud til, at man i den nye planlægning har taget højde for de problemer, som blev påpeget i høringssvarene ved første lokalplansforslag. Jeg havde håbet, at der ville blive taget højde for de problemer, der blev påpeget i den forrige lokalplan for Nuuks Plads. I stedet virker det som om,  man har valgt at se bort fra dem, på trods af at den tidligere Miljøredegørelse også er gældende for det nye projekt.

Jeg vil her pege på de problemer, som jeg ser i forhold til lokalplansforslaget.

1. Ikke behov for flere butikker, cafeer, restauranter, udeservering, tagterrasser og andre former for kilder til støj og uro.

Hele området – her medregner mit eget område, mine umiddelbare naboer, beboere på Rantzausgade, Borups Allé og de mange sidegader har rigeligt  med cafeer, dagligvareforretninger og småhandlende.

I præsentationen af det planlagte byggeri skriver man i Forslag til tillæg til Lokalplan 489 bl.a., at (de planlagte) ”butikkerne vil skabe nyt byliv i området og dermed skabe mere tryghed i kvarteret, men også mulige støjgener for naboer”. Hvordan er man kommet frem til denne konklusion, at flere butikker øger trygheden? Det må betragtes om en påstand. Hvad hviler opfattelsen af, at der skulle være særlig utrygt i dette område, og at endnu flere butikker i såfald vil kunne afhjælpe et tilsyneladende udokumenteret problem?

Det antages i forslaget, at ”butikkerne vil skabe nyt byliv i området”. Ja, det er muligvis rigtigt, men en begrundelse for et nyt byggeri bør ikke være, at det skaber noget nyt, men at det nye byggeri beriger området på en positiv måde til gavn for borgerne.

2. Drop den stationsnære fortætning

Hvis man ser på befolkningstætheden i de enkelte bydele i København, kommer Nørrebro ind som en klar nummer et. Der bor mere end dobbelt så mange mennesker her som på Østerbro, der er nummer to i rækken. Nørrebro er også den tættest befolkede bydel i skandinavisk sammenhæng.

Nørrebro savner rekreative områder og generelt udendørs tilbud. Med en mere visionær tænkning kunne der være rettet op på det i forbindelsen med anlæggelsen af den nye metrostationsplads på Nuuks Plads. Ved flere metrostationer fx Vibenhus Runddel, Trianglen og Aksel Møllers Have har det været muligt at etablere frie arealer omkring metrostationerne, og der har ikke på noget tidspunkt været talt om ”stationsnær fortætning”, som det er tilfældet ved Nuuks Plads.

3. Parkering

I lokalplanforslaget er der vedtaget en såkaldt 0-parkeringsnorm, og den planlagte parkeringskælder, der blev nævnt under det første borgermøde, er nu droppet. Det ligger i tiden, at bilerne skal ud af byen, og at vi alle skal cykle, gå eller benytte den offentlige trafik. Men bilerne forsvinder  ikke ud af byen eller væk fra Florsgade og omegn. Det fordrer en plan, og at man kommer beboerne i møde. Under det digitale borgermøde (januar 2021), nævnte man flere gange, at man anerkendte problemet med de nedlagte p-pladser. Hvad løsningen bliver herpå må tiden vise. Det samme gælder muligheder for cykelparkering, som ditto er et problem.

4. Infrastruktur og trafikbelastning i området omkring Nuuks plads

Lokalplanen tager ikke hensyn til beboerne i det eksisterende boligområde. Vi er begunstigede med let adgang til busser og Metro. På trods af det vil man i området omkring den planlagte bebyggelse helt forudsigeligt opleve mere tung trafik og dermed mere støj.

Der skal etableres en overkørsel fra Florsgade til nybygningen; der skal bl.a. hentes dagrenovation, og det skal foregå fra Florsgade og videre ad Hiort Lorenzens Gade og endelig ad Krügersgade til Ågade. Hvor skal affaldsbeholderne placeres? Det er der tilsyneladende ingen plan for. 

Vi sorterer affald, og det involverer talrige beholdere og talrige afhentninger. Beboerne vil opleve øget trafik og støj - som ikke just beriger området. 

I Forslag til tillæg til Lokalplan 489 står der side 7:

”Nabobebyggelser i Florsgade, Rantzausgade og Hiort Lorenzens Gade vil opleve en mindre stigning i øget trafik til og fra området, primært i form af søgetrafik. Nye beboere og andre brugere vil benytte parkeringspladser i nærområdet, da der ikke etableres nye parkeringspladser udover til handicapparkering. Dette belaster parkeringsbelægningen i nærområdet og kan betyde dårligere trafiksikkerhed overfor de lette trafikanter. Det vurderes dog, at der i forvejen er en markant p-søgetrafik pga. den høje parkeringsbelægning. ”  Jeg går ud fra at eufemismen ”søgetrafik” dækker over, at bilejerne kører rundt og rundt i området på jagt efter en parkeringsplads – som ikke findes. Dette må igen antages at meføre en belastning på fremtidens og nuværende beboeres mulighed for parkering i fremtiden.

5. Affaldssortering og dagrenovation

Det er uklart, hvordan et anlæg for affaldssortering og storskrald (miljøstation) skal placeres, og om det vil tage plads fra området ud mod Florsgade. Det præciseres heller ikke, om den samme miljøstation kan servicere Nyrops bygning, og i givet fald, hvordan affald skal transporteres fra den ene bygning til den andet. Hvis Nyrops bygning skal have egen miljøstation er der ingen præcisering af placering af denne og parkering og til- og afkørsel af renovationsbiler.

6. Pas på miljøet

Miljøundersøgelsen beskriver ikke, hvordan de øvrige beboere i området påvirkes at den øgede befolkningstæthed med hensyn til bl.a. støj og trafik. Der er lagt op til en  øgning af bebyggelsesprocenten i et område, der i forvejen er det tættest bebyggede område i hele Norden, og et af de områder i landet med størst luft- og støjforurening. Undersøgelser om forurening og støj fra Nationalt Center for Miljø og Miljøstyrelsen dokumenterer dette.

7. Bevaringsværdige træer

Der er fire bevaringsværdige træer på lokalplanområdet. Det ene ofres allerede fra starten, nemlig træet i området mellem de to bygninger. Hvad angår de resterende tre træer, finder jeg ikke en overbevisende beskrivelse af, hvordan byggeriet skal kunne skærme disse træer og deres rødder både i byggeprocessen og efterfølgende.

Det er sørgeligt men forståeligt, at det bevaringsværdige træ i det indre byrum mellem bygningerne fældes med forvisning af flagermusene til følge, jf. indsigelse fra Byens Anvendelse, side 4 i Miljøvurdering. Det vil være endnu mere sørgeligt, hvis de øvrige tre træer må ofres i løbet af byggeperioden. Allerede nu ser det ud til at det største træs drypzone rækker ind over det påtænkte byggeri. Der mangler måske en præcisering af, om udgravning i anlægsfasen underminerer de fredede træers rødder. Der bør beskrives en præcis sikring af disse og ikke blot en hensigtserklæring. Det ser umiddelbart ud, som om de skitserede faskiner (se fig. 2 og 3, side 5-6 i rapporten fra Rambøll) kolliderer med de fredede træers rodnet.

8. Ophæv Lokalplanen og tillægget – tænk nyt

Man kan genoverveje den eksisterende Lokalplan nr. 489 Nuuks Plads Metrostationsplads, der blev vedtaget 13. december 2012 i Borgerrepræsentationen.  Med det forbehold, at Landsarkivet ikke var nedlagt på det tidspunkt, kan planen forholdsvis let revideres med nedrivning af Koppel-bygningen og nybygning af ungdomsboliger samt udnyttelse af Nyrop-bygningen som skitseret i det forslag til lokalplan. Der kan skaffes plads til rekreative og kulturelle aktiviteter i denne lokalplan, hvis man reducerer antallet af dagligvareforretninger, mindre forretninger og cafeer. Det vil også dæmpe det trafikale pres med færre til- og frakørsler med fragt- og renovationsvogne. Dermed ville Københavns Kommune bidrage til borgernes sundhed og trivsel i boligmiljøet.