Høringssvar vedrørende Nuuks Plads Metrostationsplads tillæg 1 - lokalplan 489-1

Høringssvar til Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 489 – Nuuks Plads Metrostationsplads

Hvad er det bedste for byen?

Vi arbejder begge som arkitekter og kender branchen og de mekanismer der påvirker udviklingen af byggeprojekter. For os er det tydeligt at se at udviklingen af Nuuks Plads er et ”developer-projekt” der ikke skeler til hvad der egentlig ville være det bedste for byen og borgerne – og særligt ikke de lokale naboer. Ej heller skeler det til udviklingen af sitet som den kulturhistoriske perle som developer selv beskriver det som.

Det bedste for byen, er de fleste nok enige om, ville være et sted med lys og luft der tilbyder rekreation til borgerne. I forhold til dette, ville klart det bedste være at fritlægge Nyrops Arkiv og Koppels Bygning, og skabe en plads mellem de to bygninger. På denne måde ville Nuuks Plads rent faktisk blive til en Plads, og ikke blot 4 meter fortov mast ind imellem en metrostation og et supermarked. En plads er ikke et gårdrum i en karré. Charlottenborgs indre gård (som arkitekterne og developer refererer til) er et gårdrum – ikke en Plads. Ved nærmest alle andre metrostationer (fx Enghave Plads, Aksel Møllers Have, Trianglen, Vibenhus Rundel, og vi kunne blive ved) fremstår området omkring opgangen, som åbne og fritholdte byrum med pladslignende karakter. Hvorfor skal det være anderledes med Nuuks Plads? Fortætningen der sker her afspejler tydeligvis en developers idéer, og ikke de visioner Københavns Kommune har for byen generelt.  

Nuuks Plads kunne blive et sted der skaber lys og luft i området – et åndehul for beboerne. Pladsen kunne fremstå med et stort (bevaringsværdigt) træ i midten, flankeret af de to smukke historiske bygninger som kunne servicere byen med cafeer, forretninger, værksteder med videre, for at skabe byliv. Dette ville selvfølgelig skabe færre kvadratmetre, men i stedet ville man skabe dyrere og mere attraktive kvadratmetre – som samtidig også giver værdi til byen som helhed.

I det foreslåede projekt sker der modsatte af det byen har brug for. Der mases kvadratmeter ind i mellem og oven på de gamle bygninger. Der fortættes således yderligere i Danmarks i forvejen mest befolkningstætte område. Nybyggeriet er minimum én etage for højt, da det undertrykker de eksisterende fredede og bevaringsværdige bygninger, ved at lægge sig tungt oven på dem, i stedet for at indordne sig dem.

Skal en stille beboelsesgade forvandles til bagsiden af et supermarked?
Vi stiller os skeptiske overfor bearbejdningen af projektets bagside mod Florsgade, hvor ambitionerne for projektets forside mod Jagtvej savnes. Den traditionelle Københavnerkarré har ikke en bagside! 

Først og fremmest placeres her vareindlevering til et supermarked. Således at det der før var en stille gade, hvor beboerne og deres børn kunne færdes trygt, forvandles til en gade der nu skal til at håndtere store mængder trafik og særligt tung trafik. Denne transformation af gadebilledet synes ikke rimelig, og funktioner der kræver så store mængder trafik må placeres i gader der kan håndtere det. Der er immervæk stor forskel at forsyne caféer med varer fremfor et stort supermarked. Så vi mener at funktionerne bør tilpasses hvad området rent faktisk kan håndtere logistisk. Integreringen af et stort supermarked fremstår meget forceret.

Yderligere fremstår arkitekturen på bagsiden mindre bearbejdet. Motivet fra forsiden, hvor det nye byggeri fremhæver Koppels bygning ved at trække sig tilbage, mangler helt. 

Derudover virker det meget uhensigtsmæssigt med et så stort område til tagterrasse i et i forvejen stille boligkvarter. Støjskærme virker kun til at opføres på en lille del af omkransningen, hvorfor ikke langs det hele? At man har brug for sådan et stort område af friareal til beboerne i byggeriet, viser vel alt om hvor forceret mængden af kvadratmeter er på byggesitet? 

Hvor er bæredygtigheden?
Projektet mangler klare visioner for hvad det vil i forhold til bæredygtighed. Man kan altid argumentere for at det er prisværdigt bæredygtigt at bevare det eksisterende byggeri. Men når vi i dette tilfælde har med henholdsvis en fredet og en bevaringsværdi bygning at gøre, må dette siges at være et absolut minimum.

København skal være fossilfri inden 2050 – hvor er solcellerne? København skal være grønnere – hvor er biodiversiteten? København skal være attraktiv by at bo i – hvor er kvaliteten i projektet for dem der allerede bor i byen? Kort sagt Københavns Kommune – hvor er visionerne?