Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Bevar Amager Fælled. Vi har ikke råd til at lade være.
Der er garanteret mange, der allerede har nævnt biodiversitetskrisen, så det vil jeg blot gerne tilslutte mig.
Vi har behov for at tilpasse os klimaforandringer og stigende mængder nedbør, især med et lavtliggende område som Amager. At erstatte natur med et betonbyggeri går modsat.
Så er der folkesundheden. Vi har brug for natur at bevæge os i. Løbe og gå ture i, spille rollespil i....
Jeg forstår simpelthen ikke, at Københavns Kommune tænker så kortsigtet! Mens fremsynede byer arbejder for flere grønne områder for at få folk til at motionere og undgå livstilssygdomme, tilpasse sig klimaforandringer med planter fremfor beton og for at bevare biodiversitet. Så gør København det modsatte.
Historien vil dømme det hårdt. Så hvis I vil sikre folkesundhed, biodiversitet og et sted, der kan suge nedbør, så lad Amager Fælled være! Både nutiden og fremtiden vil være taknemmelig.
Med forundrede (over den nuværende kortsigtede tænkning) hilsner
Sara Esdahl