Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Der skal efter min mening ikke bygges mere på Amager Fælled, så jeg kan ikke godkende lokalplanforslaget. Det planlagte byggeri med op til 24 m høje bygninger vil være alt for dominerende på den flade Amager Fælled, og mange fugle vil miste livet ved kollision med bygningerne. Det er helt grotesk, at beskyttelse af natur kan ophæves ved lov, for så er beskyttelsen jo intet værd. Det burde ikke være muligt at ophæve en fredning af økonomiske hensyn. Danmark er et rigt land med hensyn til økonomi, men fattig på natur. Det er vigtigt med natur i byområder, så mange mennesker har let adgang til naturen. Man skal kende naturen for at værdsætte den, og vi er desværre alt for dårlige til at passe på naturen her i Danmark. Viber og nattergale, blandt andet, har vi alt for få af, og dem vil vi da ikke undvære. De skal ikke blive fortrængt af nogle bygninger, der lige så godt kunne ligge et andet sted. De mange mennesker, som det er planlagt skal bo der, vil også have negativ indvirkning på nærliggende områder af Amager Fælled, heriblandt strandengen. Amager Fælled er et unikt område i København, og den skal skal bevares, som den er, uden mere byggeri. Der skal være plads til andet end mennesker i København.