Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 22. oktober 2020
Svarnummer:
2164

Indsendt af

Lisbeth Weijers

Postnr.

1650

By

København V

Høringssvar

Jeg synes at der generelt bliver bygget for meget og for tæt i København. En af de ting som jeg altid har været glad for i København er, at det har været en by med få højhuse og at det nye byggeri passes ind i bybilledet. Man har byfornyet og åbnet op i de gamle gårde så der blev mere plads, luft, større trivsel og grønne arealer. Nu er tendensen at der bygges tæt, nogle steder så tæt at der dårligt kan komme en solstråle ned mellem husene. De få grønne parker som der er, overbefolkes da der nu er mange flere mennesker i bydelene. Det er med tristhed at se de planer der er for Amager fælled og hvordan den skal inddrages i byen, hvor den ellers har været et friareal hvor man kan opleve at komme rigtigt ud i naturen og ikke kun i en park. At bebygge et så storslået område så tæt på byen er at frarøve byens beboere naturen i dens fornemste form. Fortsættes byggeriet vil området med tid blive mindre og mindre og omdannet til park og ikke længere være fri natur som nu. Jeg håber at beslutningstagere tænker sig om en ekstra gang og lader natur være natur og tænker på os som allerede bor her og vores trivsel, istedet for at skabe plads til endnu flere mennesker. Der er boliger nok i København, boliger til salg og udlejning, selvfølgelig i den dyre ende, og det vil de nye boliger som der er planlagt jo også være. Så hvorfor bygge flere. Lad os hellere beholde naturen, skabe god plads, frisk luft, trivsel og livsglæde i stedet for mere og mere nybyggeri, tak.