Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Hvis København skal profileres (og være) en grøn bæredygtig by, hvor biodiversiteten ikke forværres yderligere, kan jeg virkelig ikke forstå, hvordan der kan laves en aftale om at bygge mere på Amager Fælled. Hvem passer på naturen i København? Hvordan kan det være i orden at folkevalgte tvangsophæver en fredning for at sikre penge til metrobyggeriet? Det danske folk valgte i 2019 en grøn dagsorden - hvor er de "grønne" folkevalgte henne? Jeg håber inderligt, at Københavns Kommune vil lytte til borgerne i kommunen og beskytte demokratiet.
Byggeriet på Amager Fælled vil presse de arter, der lever på og ved Lærkesletten. Det er direkte imod FN's verdensmål. Vi er rigtig mange, der synes, at det i dag er fantastisk at kunne opleve rådyr i Amager Fælled. Det er en oplevelse, fremtidige brugere af Amager Fælled ikke vil kunne få, hvis mere af naturen i Amager Fælled inddrives til byggeri. Pengene kan findes et andet sted. Byggeriet kan rykkes til et mindre artsrigt sted. Det er muligt at bevare Amager Fælled og den natur, der er tilbage i Københavns Kommune.