Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter
Oprettet:
21. oktober 2020
Svarnummer:
216
Indsendt af
Jep Loft
Virksomhed / organisation
Arkitekturoprøret
Postnr.
2820
By
Gentofte
Høringssvar
Behovet for nye boliger i København er umætteligt. Før eller senere må man erkende, at der ikke er plads til flere nye huse. Det er trist, at vi skal ødelægge de få åndehuller, der er tilbage, før vi indser, at der ikke kan blive ved at komme flere indbyggere i kommunen.
Vi ønsker ikke nybyggeri.
Når det er sagt, er den foreslåede byplan bedre, end hvad vi er vant til at se. For første gang i 100 år gøres et forsøg på at få et nyt bykvarter til at ligne en rigtig by. Desværre har de fem hustyper tydeligt forstadspræg. De huse kunne ligge hvor som helst i verden. Man bør lægge 100 års vanetænkning bag sig og bygge i en mere klassisk stil. København er en nyklassicistisk by. Der bør bygges videre på det, der er særligt for København. På den måde kan man skabe en rigtig by med atmosfære og bymiljø. Vi har set nok af kedeligt nybyggeri i de seneste 20 år.
Med venlig hilsen
Jep Loft
Arkitekturoprøret
www.arkitekturoproeret.dk
https://www.facebook.com/groups/ArkitekturoproretDanmark/