Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Udformning og rammer
Hermed indsigelse mod lokalplanens rammer der åbner mulighed fort et byggeri der i størrelse, mht. bygningshøjde og omfang på ingen måde respekterer og vil blive tilpasset det eksisterende miljø i området. Det er et postulat at det alene ved fysisk udformning, materialer, farver mm. inspireret af miljøet i Fiskerhavnen vil medfører at byggeriet spille sammen med omgivelserne. Byggeriet vil blive af en helt anden skala og virke dominerende på bekostning af det eksisterende miljø. Hermed samtidig en indsigelse mod at bebyggelsen vil komme til at indgå som grundejerforening sammen med de eksisterende Sejlklubber og Fiskerhavnen.
Parkering
Alene det meget urealistiske lave antal af bilparkeringspladser der er indeholdt i forslaget, vil medfører at området og omgivelserne uundgåeligtvil blive oversvømmet af bilparkering. Der må sikres at bilparkering holdes på lokalplanområdet.
Tilkørsel
Da Bådehavnsgade, som allerede i dag er stærk trafikeret, vil blive den eneste tilkørselsvej til bebyggelsen, vil tilkørselsvejen blive en flaskehals med voldsom trafikbelastning. Den dag i dag køres der generelt med hastighedsoverskridelser på Bådehavnsgade. Hermed en indsigelse mod den øgede biltrafik i området og under alle omstændigheder en forudsætning om at der gennemføres en effektiv trafik-, hastigheds regulering af biltrafikken i Bådehavnsgade.
Byplanmæssig sammenhæng
Byggeriet på Stejlepladsen er ikke udlagt som en naturlig videreudvikling af bymæssige sammen hæng i Sydhavnen med respekt for omgivelserne, men alene som et isoleret projekt, der for enhver pris skal gennemføres et eller andet sted i Købehavn. Pga. mangel på velegnede byudviklingsområder presses byggeriet ind efter hvad bystyret finder muligt uden at det er et ønske fra området eller fra de kommende beboere.
mvh
Jens Jørgen Kjeldsen