Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Der er mange problemer med et byggeri på Stejlepladsen, her nævnes kun de vigtigste:
- Stejlepladsen var fredet, men denne fredning blev med en særlov ophævet - i direkte strid med ideen bag fredningsloven. Det er så vidt jeg er orienteret aldrig før sket at et sted er blevet "affredet" uden at der har været tungtvejende samfundsmæssige grunde til det. Og nej, det faktum at By & Havn skal bruge kapital til at fylde metrohullet er ikke en tungtvejende grund.
- Det ødelægger miljøet i fiskerhavnen, der ligger klos op ad stejlepladsen. Den fiskerhavn som Københavns kommune slev kalder for en kulturel perle, og som de selv anerkender vil blive ødelagt ad åre grundet gentrificering. Men det er åbenbart ikke en prioritet for kommunen at bevare noget af det gamle. Der skal bare beton og nyt byggeri op alle steder.
- Endnu et grønt åndehul bliver nu ødelagt. København mangler i den grad grønne åndehuller, specielt omkring det nye Sydhavnen hvor man i byplanlægningen slet ikke har tænkt grønne områder ind. Det er derfor vigtigt at der blvier bevaret bare et minimum af grønne åndehuller og kulturarv som kan bruges rekreativt. Dette bliver ødelagt med et byggeri på Stejlepladsen.