Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
I 2014 klassificerede Københavns Kommune Fiskerhavnen, skurebyen, bådeklubberne og slusen som et værdifuldt kulturmiljø i visionen Værdifulde kulturmiljøer i København. København som havneby. De skrev:
”Områdets skiftende anvendelser over tid kan fortsat aflæses, og der er opstået et helt særligt maritimt miljø, som ikke findes tilsvarende andre steder i havnen. Området er den sidste rest af den oprindelige Sydhavn ... Arealerne har en selvgroet karakter, der fungerer som kontrast til de nyere byudviklingsområder i Sydhavnen.”
Samtidig beskrev kommunen, hvordan bygninger, funktioner og kulturen i havnen er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne. Det er overordnet set en analyse, som jeg er meget enig i.
Det planlagte byggeri på Stejlepladsen vil i høj grad være med til at presse kulturmiljøet i og omkring havnen. Det kan ikke undgås, at et kæmpe byggeri klods op af havnen med en langt højere bebyggelsesprocent end noget andet i området vil dominere totalt. Dermed vil den sidste rest af det oprindelige Sydhavn forsvinde.
Desuden er det dybt problematisk, at Københavns Kommune under en global klimakrise ønsker at bebygge et område, der indtil for nyligt var fredet under flere forskellige naturbeskyttelser. Det er bagudskuende og visionsløst for enhver, der støtter det planlagte byggeri, og det sender et helt forkert signal, om hvilken retning København som en international storby bevæger sig i.