Høringssvar vedrørende Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter
Oprettet:
17. oktober 2020
Svarnummer:
64
Indsendt af
Bente Møller
Postnr.
2700
By
Brønshøj
Høringssvar
Det jeg holder allermest af ved København er mangfoldigheden, ikke mindst når det kommer til mennesker og de lidt skæve steder som Stejlepladsen er en af. Der er mangel på åndehuller i byen, arealer til udendørs udfoldelse kan hverken mennesker eller dyr undvære. Denne lokalplan vil, hvis den bliver vedtaget, smadre et helt unikt miljø i Sydhavnen, en gammel arbejderbydel, hvor der stadig bor mange mennesker i forholdsvis små lejligheder. Jeg håber, at det helt unikke miljø, som Stejlepladsen er, får lov til at bestå.